De 15 bedste Melodier til festsange

Når festen skal  i gang, så må der synges en sang.  Man kan med rigtig gode og velskrevne festsange få sagt de ting man gerne vil. Sangen kan gemmes så den kan huskes senere hen i livet – det er en fantastisk gave og den sætter gang i festen.

De 15 bedste melodier 

  1. Det hammer, hammer fedt
  2. I skoven skulle være gilde
  3. Den lille frække Frederik 
  4. Vi skal gå hånd i hånd
  5. Jeg en gård mig bygge vil 
  6. Jeg har min hest, jeg har min lasso
  7. Der bor en bager
  8. Tag med ud å fisk
  9. Du er min øjesten
  10. Jeg ved en lærkerede
  11. Du må få min sofacykel
  12. I skoven skulle være gilde
  13. Fra Engeland til Skotland
  14. Vi lister os afsted på tå
  15. Hvad gør vi nu lille du

Når melodien er nem at synge

To ting er afgørende for succes med en festsang

  1. Valg af melodi
  2. Komponering af teksten

Melodierne i top 15 på denne side er nemme at synge, dog er alle ikke lige nemme at skrive en god festsang på. Er du nybegynder med, at skrive den slags tekster der rimer så de er lette at synge? Så kan det være en god ide, at starte med at bruge melodien “der bor en bager” den er nem at skrive en festsang på. Her finder du en perfekt guide til at skrive en festsang.

Eksempel på en god personlig festsang der rimer.

Melodi: Vi lister os af sted på tå.

Du Laurids konfirmeret ble´ – til lykke skal det lyde

båd´ far og vi ku´ stolt det se – nu festen vil vi nyde

du glade, friske, unge mand – har nemt ved alt og meget kan

i skolen det kører med fys. og med mat.

og i pauserne hygge med grin og pjat.


Som yngre nærmest ingeniør – ku´ lave konstruktioner

med Lego og med højt humør – du skabte polygoner

og arbejdstegning morfar fik – så noget I ku´ sammen flikk´

I fulgte programmet og saved´ i træ

du var ivrig, fik virkelig sat dit præg.


På traktor har du haft forstand – fra du var ganske lille

John Deere, ja er du vimmer mand – hør´ til de stor´ og vilde

du råbte højt og gjord´ postyr – når én du hørte, lille fyr

i sofa´n du kravled´, ku´ nemt falde ned

men din dag den var reddet, vi sikkert ved.


I dag de dyre biler har – din store interesse

en Tesla meget gerne var – parker´t på din adresse

nu snedigt ledes vi til syn – af Teslas showroom ind´ i by´n

passerer en Porsche med stil “så du den”

alle tekniske data vi får såmænd.


På fer´ietur i København – du lægger mange ruter

kan huske mange steders navn – behøver ikk´ computer

Kastellet og Amalienborg – vi Nyhavn genset også får

Marie på Strøget, vist shoppe kan li´

slutter af med din rute for Tivoli.


Med stjernehimlen er du vild – stationer, fly, planeter

forklarer mormor, tonen mild – hun fatter ikk´ en meter

computerspil er også hot – med mormor går det knapt så godt

hun bilerne smadrer, er ikke for kvik

så tålmodigt du trøster med “svær trafik”.


Famil´ien er en base fin – og Sigga går du tur med

en cykeltur med faren din – kan gå til “far away” sted

i Sæbygarden kom du let – du spiller nemlig klarinet

for fremtiden ønsker vi alt godt for dig

du er klar til en rute på livets vej.

Fra mormor og morfar


melodi festsang

Comments