Det kan godt være svært at få et overblik, når man starter ny virksomhed. Men for ikke at få Arbejdstilsynet på nakken, er det klogt at sætte sig ind i reglerne, hvilket straks kan blive mere overskueligt, hvis du søger vejledning og hjælp her.
Der er nemlig fire faser, som man skal gennemarbejde for at have en fyldestgørende apv.
Først og fremmest skal man beskrive, hvilke arbejdsmiljøproblemer der er på arbejdspladsen. Dette er meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed, så i apv’en kan der stå alt fra de fysiske, ergonomiske, kemiske eller psykiske påvirkninger til risikoen for ulykker og arbejdsmiljørelaterede sygdomme.
Dernæst skal man beskrive og vurdere arbejdsmiljøproblemerne i et skema, som føjes til apv’en. Her kunne man beskrive et problem som eksempelvis støj fra maskiner i virksomheden og derefter vurdere om problemet ’i høj grad’, ’i nogen grad’, ’kun i lav grad’ eller ’slet ikke’ optræder på arbejdspladsen.
Herefter skal der udarbejdes en handlingsplan til apv’en, så I kan stille jer selv spørgsmål som ”Er der problemer, der kan løses med det samme?” eller ”Er der nogle problemer, der er vigtige at få løst hurtigst muligt?”. Med en handlingsplan kan I skrive svarene ned på jeres arbejdsmiljøproblemer, så I ved, hvad der skal gøres, hvem der gør det og hvornår.
Som en sidste ting er det vigtigt, at I har en opfølgningsplan i jeres apv. Med en opfølgningsplan kan I holde styr på, hvilke ting der skal være på plads, hvis I eksempelvis får en ny maskine eller får nye arbejdsprocedurer. Det er vigtigt at holde sin apv opdateret, da det ifølge Arbejdsmiljøloven er et krav, at den fornyes hvert 3. år.
