Tips til mødebooking og telemarketing

I Partner Dialog er vi specialister i telemarketing, mødebooking og salgsarbejde. Her kan du læse de bedste tips til at skabe salg til nye og gamle kunder.

Du er også velkommen til at lade os stå for arbejdet. Kontakt os allerede i dag og hør mere.

Sådan får du møder i kalenderen

  • Før I planlægger arbejdet, bør I overveje, om mødebooking er den bedste metode at skabe mersalg for jer. Det tager tid at få møder i kalenderen – og det kræver en god strategi. Derfor skal der være gode chancer for at få store ordrer i hus, ellers kan det ikke betale sig. Vil du sælge produkter og ydelser med en lille avance, er der andre måder at få succes end mødebooking.
  • Forbered mødebooking.  Ring ikke, før du har researchet på virksomhedens hjemmeside. Find ud af, hvem der kan tage købsbeslutningen. Det er tiden værd. Mange af dine konkurrenter ringer nemlig op helt uden research.
  • Skriv et manuskript for en samtale, der forløber helt som ønsket. Når du har gennemført et antal vellykkede samtaler efter manuskriptet, kan du altid lægge det væk og gå over til noter.
  • Til sidst har du ikke brug for noter. Du ved allerede, hvad mulige kunder sandsynligvis vil sige, og hvilke argumenter du skal bruge for at få mødet i kalenderen.
  • Vær altid ærlig over for din samtalepartner. Forklar, at du gerne vil holde møde med virksomheden, fordi du mener, I kan hjælpe.  Forsøg aldrig at få salget i hus allerede i telefonen.
  • Giv tid. Mange er ikke klar til at mødes, første gang du kontakter dem. Der skal ofte flere påvirkninger til. Det kan også være, mødet skal godkendes af andre i virksomheden, før aftalen falder på plads.
  • Skriv din samtalepartners argumenter ned. Det styrker fornemmelsen af, at du forstår virksomhedens behov.
  • Vær klar til at acceptere et nej. Det er selvfølgelig vigtigt at få booket møder. Men møder med irrelevante leads skaber ikke værdi. Det er bedre at få nej tak end at spilde en masse tid på nyttesløse opringninger.
  • Hvis du får nej tak, så spørg gerne hvorfor. Det giver overblik over, hvilke købsforbehold jeres leads har – og hvilke argumenter du kan bruge fremover.
  • Skriv alle aftaler ned – og husk at holde dem. En aflysning eller forglemmelse af at møde kan koste dyrt.
  • Sæt tale-tempoet ned. Hvis du taler alt for hurtigt, virker du nervøs i stedet for overbevisende.
  • Forbered alle telefonopringninger senest dagen i forvejen.
  • Ring på det rigtige tidspunkt. Det er ofte bedst at ringe mellem ni og tolv eller tretten og seksten.
  • Tag dig gerne tid til at sludre lidt i telefon med receptionisten. Det gør det meget nemmere at komme igennem til beslutningstageren næste gang.

Har du behov for hjælp til telemarketing og mødebooking?

Kontakt Partner Dialog – og få en uforpligtende snak om jeres behov for mersalg.

Comments