Havens vækstsæson – gode tips til haven

Vækstsæsonen i haven

Et udtryk, der hele tiden dukker op i havesproget, er Vækstsæsonen. Det er tiden mellem forår og efterår, hvor planterne er i aktiv vækst. Resten af tiden – vinteren – tilbringer planterne i hvile, mens de bare venter, lidt ligesom dyr, der ligger i dvale. For os er begyndelsen og slutningen på vækstsæsonen i haven de signaler, der udløser de forskellige rutiner i løbet af haveåret. Der er visse opgaver, der skal udføres i haven, enten når planterne lige er gået i gang med at vokse – som såning og ompotning. Eller når de er sikkert i hvile – som at flytte løvfældende buske eller beskære vin.

Livet ville være ikke så lidt lettere, hvis man bare kunne kaste et blik på kalenderen og sige. Ok, den 15. marts skal roserne beskæres, og derefter vide, at det skal gøres på samme dag hvert år. Uheldigvis er det ikke helt sådan, det fungerer. Klimaet er lidt forskelligt rundt omkring i landet. Det vejret betyder, at hver eneste vækstsæson i haven er forskellig. Man må kende sit lokale klima og holde øje med de naturlige tegn. De viser, hvornår planterne begynder eller standser væksten det pågældende år.

Løvfældende planter er dem, der afslører, hvornår vækstsæsonen begynder. De opfanger de små forandringer i lys og temperatur, som får saften og hormonerne til at flyde. Når bladknopperne i haven begynder at svulme og åbne sig, begynder vækstsæsonen. Ligeledes når de taber deres blade om efteråret, slutter den uanset datoen på kalenderen.

Klima i haven

Det er let at komme til at blande klima og vejr sammen. Det er nok lidt uvidenskabeligt, men sådan, som jeg tænker på det, er klimaet noget vedvarende, som er skabt af større geografiske forhold. Vejret er derimod noget, som forandrer sig dag for dag. Hvis ens have ligger tæt ved havet, er meget højtliggende, befinder sig i den nordligste eller den sydligste del af landet. Eller midt i en stor by, er man sikkert klar over, at klimaet afviger lidt fra gennemsnittet.

Derfor må man justere de datoer, som anføres, i forhold til gennemsnittet. Hvis man kører fra nord til syd om foråret, vil man lægge mærke til, hvordan påskeliljerne næsten springer ud, mens man kører. Det er på grund af det skiftende klima. Derfor er det også meget lettere at få et godt udbytte af majs tilbud i en sydligt beliggende have end i en nordligt beliggende. Den lidt kortere vækstsæson i den nordligste del af landet giver måske ikke mulighed for, at majsen kan udvikle sig til modenhed, før frosten kommer.

Den lidt kortere vækstsæson gør også sæsonen for udplantningsplanter lidt kortere. Den begrænser også mulighederne for god blomstring i sentblomstrende stauder en smule. Det er ikke retfærdigt, det ved jeg, men sådan er livet altså også. En enkelt eller et par graders forskel kan være afgørende. Vand fungerer som et kæmpemæssigt varmelager. Tæt ved havet eller en stor sø vil temperaturen sandsynligvis ikke falde helt så meget om  vinteren som længere inde i landet. Det skyldes at virkningen af det natlige varmelager aftager med afstanden fra det. Temperaturen vil heller ikke stige helt så meget om sommeren.

Klimaet i byen

I midten af byen er klimaet igen en smule varmere end udenfor byen, for varmen, der siver ud fra bygningerne, opvarmer luften. Der opstår et usædvanligt mildt mikroklima. Derfor ser man ofte de mere hårdføre, men absolut ikke frostsikre, planter som alpeviol og azalea trives udendørs i altankasser på tilbud, næsten til jul. Byboer kan også være heldige at kunne dyrke mere sarte planter udendørs i længere tid, før de skal tages ind om vinteren.

For mange af planternes vedkommende er det ikke kun kulden, der betyder, at de ikke kan overvintre. Det er de store og pludselige skift mellem kulde, varme og fugt. Hvis en plante har indstillet sig på, at nu er det frostvejr, og derefter udsættes for en kortere eller længere periode med temperaturer over frysepunktet, begynder den at vågne op til dåd og skyde. Når det atter bliver frostvejr, ødelægges de nye skud. Fugten er det værste for alpine planter. I deres naturlige omgivelser vil de hver eneste vinter udsættes for én lang frostperiode, ofte dækket af sne.

Derfor må planterne dækkes mod nedbør, hvad enten det er sne eller regn. De alpine planter er ofte  rosetplanter med et svagt rodnet. Hvis der kommer fugt i bladrosetten om vinteren får det ofte planterne til at rådne ved rodhalsen. Hvis man synes, det er irriterende, er det eneste, man kan sige til det, at det er ærgerligt, og at man jo ikke ville bryde sig om at bo i byen – uanset hvad!

Comments