Gode råd til køb af gummistøvler til børn

Sådan køber du de bedste børnegummistøvler

0

Regnvejr er ikke nødvendigvis dårligt vejr, for det kan være en fornøjelse for børn at lege i regnen, hvis de har tøj, som holder dem tørre. Regntøj er naturligvis vigtigt, men man må ikke glemme fodtøjet. Når der skal leges i vandpytter, kan man ikke undvære et par gode gummistøvler.

Naturgummi giver en bedre kvalitet

Der er ufatteligt mange forskellige valgmuligheder i forhold til gummistøvler til børn. Gummistøvler findes i alle prisklasser, og der er ikke altid et direkte forhold mellem pris og kvalitet.

Hvis du vil vurdere kvaliteten på et par gummistøvler, bør du kigge på materialevalget. Gummistøvler i naturgummi har generelt en højere kvalitet, hvilket betyder, at de holder længere. Der vil også sjældnere opstå revner i naturgummi, så det er værd at gå efter dette materiale, hvis gummistøvlerne skal være i brug længe.

Har du et barn som vokser hurtigt, er det ikke sikkert, at det kan betale sig at købe naturgummi. Støvlerne kan naturligvis være mere behagelige, men derudover er det ikke sikkert, at holdbarheden bliver relevant, hvis barnet hurtigt vokser ud af dem. Et par gode støvler i naturgummi kan nemlig holde længe, og det er en god investering, hvis der er søskende, som kan arve støvlerne.

Test gummistøvlernes vandtæthed før brug

Det er næsten umuligt at vurdere et par gummistøvlers vandtæthed, når du står med dem i hånden i butikken eller kigger på en hjemmeside f.eks. på Eventyrsport.dk. Det bliver bestemt ikke nemmere at lave denne vurdering, hvis du handler online, så det kan være en god idé at lave din egen test derhjemme.

Hvis du vil have mulighed for at returnere et par gummistøvler, må de ikke bære præg af brug. Det er derfor en god idé at teste dem indenfor, før de bliver brugt udenfor. Det absolut nemmeste er at teste gummistøvlerne under bruseren – og så skal du naturligvis bare huske at sikre dig, at der ikke kom vand ind fra oven i gummistøvlerne.

Vælg støvler med ekstra plads

Børn vokser hurtigt, så det er altid en god idé at vælge støvler med lidt ekstra plads. De skal naturligvis ikke være for store, men det gør ikke noget, at der er lidt ekstra plads.

Ekstra plads kan også for eksempel være nyttigt, hvis man skal ud på en kold dag, hvor det er rart at have et ekstra par strømper på.

Er du i tvivl om valg af størrelse på et par gummistøvler, så vælg det største par. Der vil næppe gå lang tid før de passer helt perfekt.

Kulørte gummistøvler har mange fordele

De fleste børn elsker farver, og der findes også mange kulørte gummistøvler. Hvis dit barn ønsker sig et par kulørte støvler, så har du måske fået ram på to fluer med ét smæk.

Kulørt tøj er generelt mere sikkert for børn i trafikken, og det gælder også gummistøvler. Regnvejrsdage er generelt mørkere, og ofte har bilisterne også dårligere sigtbarhed. Her kan et par kulørte gummistøvler gøre dit barn nemmere at se, så der er ingen ulemper ved støvlerne.

Et par opsigtsvækkende gummistøvler kan også være en fordel i barnets børnehave. Det vil gøre det nemmere at finde støvlerne blandt de andre børns.

Husk at passe på gummistøvlerne

Det er fantastisk, hvis du laver nogle grundige overvejelser i forbindelse med køb af gummistøvler, men det er også vigtigt at passe godt på dem efter købet.

Gummistøvler er lavet til at blive beskidte, men snavs vil i længden forkorte deres holdbarhed. Derfor er det en god idé, hvis du rengør gummistøvlerne efter brug, selvom det absolut er vigtigst at sørge for, at gummistøvlerne ikke udtørrer. Derfor bør du aldrig stille gummistøvler i direkte sollys eller på et meget varmt sted.

Leave A Reply

Your email address will not be published.