Ny iphone X imponerer, men skuffer på leveringen

iPhone X

Den nye iPhone X får både danske og internationale anmeldere til at dåne i deres begejstring, men det ser straks værre ud, når Apple faktisk skal til at levere varen, for det kan man vente længe på.

Den nye iPhone X er ifølge anmelderne fuldstændig fantastisk, og der var også store forventinger til Apples jubilæums udgave af deres epokeændrende smartphone. Allerede inden telefonen blev præsenteret i Steve Jobs Center i Californien, var der store forventninger omkring en smartphone uden knapper, men en fantastisk skærm og med en prismærke, der er til at føle på, og sådan blev det da også.

Apples præsenterede nemlig en telefon, hvis danske priser begynder ved 8.900 kr og så ellers bare fortsætter opad indtil man rammer loftet med den største model, som koster vanvittige 10.249 kroner. Dermed er telefonen uden sammenligning deres absolut dyreste udgave, og den ligger også et godt nøk over de tidligere modeller.

iPhone X, som naturligvis udtales 10, idet X er det romerske tal for 10, er udstyret med 5.8 tommer skærm, og den leveres med glasklar OLED-skærm. Nu hvor der ikke længere er knapper på telefonen, bruger man ansigtsgenkendelse til at låse telefonen op. En teknologi som indtil nu har været forbeholdt Huawei-telefoner.

Har du fået din telefon?

Den officielle salgsdato for smartphonen i DK var d. 3. November, men flere teleselskaber oplever, at de ikke kan følge med på den lovede levering. Hos Telia, som er en af de udbydere af abonnement til mobiltelefoner, der har iPhone X på hylderne, så kunne de først levere telefonen for et par dage siden. Hos Call Me, som også sælger telefonen, beretter man, at der går op til 4-6 uger før, de kan levere telefonen. Hos mobilselskabet 3 er leveringen hurtigst muligt, hvilket virkelig er udtryk for en uvis leveringsdato.

Den nye iPhone X er efterspurgt, det er der ingen tvivl om. Netop derfor er efterspørgslen høj, og det giver et tryk og et pres på Apple. Samtidig er det en helt klassisk lanceringsstrategi fra Apple at holde telefonerne tilbage, for at skabe en øget efterspørgsel og en øget hunger efter telefonen i markedet.

Ikke desto mindre har anmelderne taget godt i telefonen, og kender man Apple-brugerne generelt, så er der ingen tvivl om, at de gerne venter på den nyeste model for.

You might also like More from author

Comments