Køb billigt sommertøj til børnene på lagersalg
Foråret står for døren og derfor er mange forældre lige nu på udkig efter tøj til forårs- og sommersæsonnen til deres børn. Når der både skal købes sko, tøj og overtøj kan det godt gøre et større indhug i familiens budget – specielt hvis der er flere børn i husstanden.
Børnene skal samtidig ikke være særlig gamle før de har udviklet en meget bestemt mening om hvilket tøj der er smart og rart at gå i. Det bliver derfor ikke super populært at købe for meget tøj fra de billigere tøjkæder. Samtidig er dette tøj ikke nødvendigvis særlig holdbart, så du risikerer at skulle supplere med nyt tøj før sæsonnen er ovre.
Heldigvis er der stadig flere af tøjmærkerne der afholder lagersalg hvor de sælger ud af kollektionsprøver, restpartier fra tidligere kollektioner og 2. sorteringsvarer. Det betyder at du her får en mulighed for at købe børnetøj i en lækker kvalitet fra designermærkerne med typisk 50 – 80% rabat i forhold til de normale butikspriser. Det er en win-win situation for både familiens økonomi og børnene.
Når du køber børnetøj på lagersalg skal du være opmærksom på, at der på mange af lagersalgene ikke er returret på de købte varer. Det er derfor en rigtig god ide at have godt styr på hvilke størrelser dit barn bruger indenfor det aktuelle mærke. Det lyder måske banalt, men da pasform og størrelse varierer fra mærke til mærke, er det en god ide at undersøge størrelserne før du tager på lagersalg og risikerer at købe en masse børnetøj der ikke passer når det skal bruges.
Den manglende returret gør også, at du skal være ekstra påpasselig hvis der sælges 2. sorterinsgvarer på lagersalget. Det er derfor en god ide at undersøge hvad grunden er til at varerne er nedsat, og om du syntes at det er fejl der er til at leve med i forhold prisen. Så undgår du irriterende overraskelser når du kommer hjem og børnene skal til at bruge tøjet.
Sidst men ikke mindst skal du naturligvis også vide hvor og hvornår der afholdes lagersalg på børnetøj. Et godt sted at starte er sider på nettet som denne, der giver et overblik over hvilke lagersalg der finder sted lige nu. Flere af siderne på nettet har også nyhedsbreve så du automatisk kan blive holdt opdateret.