Covid-19 sætter nye dagsordener for ejendomsbranchen

Der er ikke mange hjørner af samfundet, der ikke er blevet påvirket markant af coronapandemien – heller ikke ejendomsbranchen. Effekterne af indvirkningen på verdensøkonomien smitter selvsagt af på alt, hvad der vedrører bolighandler i Danmark såvel som udlandet.

Det er ikke noget nyt under solen i forhold til at makroøkonomiske forandringer i vores omverden kan påvirke hverdagen i mange forskellige henseender. – Og det er sådan set heller ikke tilfældet i kølvandet på den verdensomspændende coronapandemi. – men forandringerne afføder afgjort en række nye tendenser, som er værd at kende til, hvis man vil have fingeren på pulsen i ejendomsbranchen.

En af de nye tendenser inden for ejendomshandel, som udvikler sig særligt stor hast efter coronasmittens udbredelse i 2020, er køberrådgivning.

Køberrådgivning vinder frem i Danmark

I Danmark har vi ikke en stærk tradition for køberrådgivning i forbindelse med ejendomshandler.

Når danskerne køber hus eller lejlighed, er det en udbredt opfattelse, at der typisk kun er én professionel boligrådgiver involveret. Dette i form af den ejendomsmægler, der forestår salget af den givne bolig.

Det er almindelig kendt, at ”mægler er sælgers mand”. – Og at køberen derfor skal være på vagt i forhold til at navigere uden om sælgermæglerens skjulte dagsordener. På den måde er der en tendens til, at danskerne opfatter ejendomshandel, som et kompliceret og uigennemskueligt koncept.

Sådan behøver det dog ikke at være – og det har de for længst fået øjnene op for i mange andre dele af verden.

Amerikanerne allierer sig med køberrådgiver

I USA har de en anderledes stærk tradition for at benytte køberrådgivning i forbindelse med et huskøb. Det er slet ikke usædvanligt, at man har en boligrådgiver med på sidelinjen allerede fra de tidlige faser af processen.

Den tendens er også undervejs til at blive mere udbredt i Danmark, hvor køberrådgivning efterhånden er et almindeligt kendt begreb.

Det betyder, at forholdet imellem sælger og køber ofte er langt mere ligeværdigt og ikke nær så skævvredet som det kan være, hvis det kun er sælger, der har professionel ekspertise og erfaring med på sidelinjen.

Fordelene ved professionel køberrådgivning er mange

Der er mange fordele forbundet med at benytte køberrådgivning i forbindelse med en bolighandel. Den mest oplagte er, at den professionelle hjælp for de fleste køberes vedkommende betyder, at de kan gøre en bedre handel.

For boligmarkedet er en kompleks størrelse, og der er mange ting at tage højde for, når man skal købe et hus eller en lejlighed. Og når alt kommer til alt, bør man altid se sin bolighandel i en større investeringsmæssig kontekst. – For et boligkøb er i sagens natur typisk en af de største økonomiske investeringer, et menneske kommer til at lave.

Derfor kan det være en god idé som huskøber at alliere sig med en dygtig køberrådgiver, som forstår sig på investeringer både i det store og det små. På den måde kan man nemlig sikre sig mod ubehagelige overraskelser i usikre økonomiske tider som den samtid, vi lever i efter coronapandemiens indtog.

Comments