MicMic giver tilbage til lokalsamfund

0

Den unge iværksætter bag MicMic vil ikke kun sælge all-time-farvorite læder accessories – gennem MicMic ønsker hun at gøre en varig forskel i de udsatte områder, hvor produkterne laves. Alt hendes tid skal nu investeres i projektet.

PRESSEMEDDELELSE |


Drivkraften bag MicMic, Michala Sloth, er opvokset i det fattige uland Cambodja. Hun har på tætteste hånd set konsekvenserne af at leve i et land med ulige eller ingen muligheder. Derfor bliver alle produkter hos MicMic syet hos nøje udvalgte og ansvarlige samarbejdspartnere, der er med til at gøre en positiv forskel i netop deres område.

MicMic tager ansvar
Items bliver syet i Etiopien og Indien. Faciliteterne i Etiopien er valgt, da de er ejet af kvinder og begge bidrager til lokalsamfundet gennem deres arbejde f.eks. ved at ansætte og uddanne udsatte unge, og donere skoleuniformer til udsatte piger. I Indien har MicMic netop indledt et samarbejde med et garveri, der er specialiseret i øko-venligt læder – og de første produkter i øko-venligt læder er netop landet på MicMics hjemmeside!
Med disse samarbejdspartnere i hånden, ønsker MicMic at sælge højkvalitets læder produkter, der bidrager til at etablere flere og bedre arbejdspladser i sårbare og ulige områder, og derved skabe en varig og stabil indkomst for endnu flere mennesker.

Dansk design med udenlandsk inspiration
MicMic sælger alt fra skuldertasker læder og crossover tasker læder til bæltetasker og punge. Produkterne er delvist designet i Michalas lejlighed på Amager og delvist på snuskede hotelværelser i f.eks. Cambodja og Sri Lanka – inspirationen til produkterne og navnene til dem, kommer nemlig fra Michalas opvækst og utallige rejser. De er skabt langt fra catwalken og langt fra high-end butikkerne, men tæt på hverdagslivet og tæt på et hjerte der banker for at bidrage.


Drivkraften bag
Kærligheden til tidløse accessories, en blomstrende kreativitet, sprudlende energi og passionen for at gøre en forskel, har tilsammen skabt motivationen til MicMic i en tidlig alder.

Michala, nu 27 år, blev revet ud af det trygge danske samfund og placeret i den cambodjanske hovedstad Phnom Penh som 8-årig. Selvom opvæksten var utraditionel, var den oplysende og vigtigst af alt utrolig givende. Den lærte hende at anerkende, og sætte pris på, hvor privilegerede vi er herhjemme, og ikke mindst, altid at være åben overfor andre kulturer, mennesker og idéer! Derfor skulle MicMic selvfølgelig også være en virksomhed, der giver tilbage til de samfund, der ikke har samme muligheder, som vi har herhjemme.
Michala har endnu en gang forladt de trygge rammer – denne gang fra hendes fuldtidsjob. Hun vil nemlig ligge alle kræfter i MicMic fremadrettet.

Tak for opmærksomheden. Kontakt venligst MicMic vedrørende materiale eller spørgsmål.

Leave A Reply

Your email address will not be published.