Temptations.dk søger Danmarks frækkeste stemme

0

Det lyder som en and, men den er god nok. Du kan nu få løn for at sige en masse frække ord og sætninger. Jobbet som indlæser af sexnoveller er nemlig netop blevet slået op af netportalen Temptations.dk.  

Hvis du ikke er blufærdig og samtidigt elsker at lade frække sætninger flyde fra dine læber, så er dit drømmejob netop blevet slået op.

Nærmere bestemt er jobbet slået op hos Temptations.dk, som drives af virksomheden Dild & Mand IVS, som er en lille virksomhed, der driver en række forskellige hjemmesider.

Hos Temptations er planen, at Danmarks frækkeste stemme skal læse portalens sexnoveller højt, så portalens besøgende i fremtiden selv kan bestemme, hvorvidt de selv vil læse novellerne, eller om de ønsker at høre disse blive læst op af en fræk og kåd stemme.

Temptations.dk ønsker at tilføje denne mulighed, da de altid har fokus på at gøre deres indhold så godt som muligt. Faktisk er det en besættelse for holdet bag at skabe indhold i ekstraordinært høj kvalitet.

Jagter både mandlige og kvindelige stemmer

Hos Temptations.dk kønsdiskriminerer man ikke. Derfor søger man da også både en mande- og kvindestemme til opgaven.

”Vores noveller er altid skrevet i jeg-person, da vi mener, at den fortællestil sikrer mest mulig identifikation for læseren, hvilket vi formoder, at mange værdsætter, når det kommer til erotisk litteratur. Da vi ønsker at fremme identifikationen så meget som muligt, har vi både noveller, hvor jeg’et er af hankøn, samt nogle, hvor det er af hunkøn. Planen er, at mandestemmen, vi finder, skal levere lyd til de noveller, hvor jeg’et er en mand, og kvindestemmen skal levere lyd til de noveller, hvor jeg’et har to x-kromosomer,” udtaler Jesper Nørskov Jensen.

Kort om Temptations.dk

Temptations.dk er en portal, hvor danskerne kan få hjælp til at få et sjovere sexliv. På portalen finder de besøgende blandt andet guides til sexlegetøj, sexlege samt meget mere. Ligeledes er der på siden en shop med en masse frækt legetøj.

Leave A Reply

Your email address will not be published.