Vil du tabe dig?

0

3 gode råd til at holde motivationen

Vi har alle sammen været der. Vi står op om morgenen, ser os i spejlet og tænker: Det ser ikke bedre ud end i går. Og så sker det. Motivationen forsvinder stille og roligt, vi får ikke købt flere økologiske grøntsager, og vi tager os måske en off-dag, fordi ”det har vi fortjent”. Måske ringer vennerne/veninderne og spørger om du vil med i byen. Måske skal du til fødselsdag. Uanset hvad, opstår der i hvert fald pludselig ét eller to døgn, hvor du ikke holder din oprindelige plan for at nå dit mål; at tabe sig.

Som personlig træner og coach hører jeg denne historie igen og igen. Planen går i stykker i 2 dage, og så er målet pludselig ude af syne. Eller det bliver for hårdt, at holde kuren, og så giver folk op. Det er 100 % forståeligt dog. Det er ikke noget at skamme sig over.

1 ting der først og fremmest er vigtig at huske er: det er IKKE svært at tabe sig.

Det lyder måske enormt provokerende for dig, der prøver ihærdigt i månedsvis uden succes, men det er sådan set sandt. Problemet er ikke, at det er svært at tabe sig. Problemet er, at folk ikke kender og bruger de rigtige metoder, og derfor bliver det sådan set nærmest umuligt. Jeg har derfor opsummeret 3 grundlæggende råd, som skal være på plads, for at det overhovedet kan lykkes for dig, og for at du kan komme til at opleve, at det rent faktisk ikke er så svært endda!

(1) Find en træner / kostvejleder som MATCHER dig

Nummer 1 på listen er en ting som folk altid glemmer at tænke over. Der er ikke én opskrift på, hvordan man taber sig og kommer i bedre form. Kroppe er forskellige, folks baggrund er forskellig, og folks målsætninger og drømme er meget forskellige. Derfor er det ikke nok bare at finde en hvilken som helst træner eller kostvejleder. Mange folk vælger f.eks. den billigste de kan finde, eller den, der er tættest på deres hjem.

Men det har meget større værdi for dig, der gerne vil nå dine mål, at finde en træner eller kostvejleder, som har forstand på lige netop din kropsbygning, eller som specialiserer sig i programmer og forløb, som du føler lyder spændende. Du kan jo ligeså godt vælge en form for træning, der lyder spændende. Du skal trods alt formentlig træne i et godt stykke tid. Vær derfor også opmærksom på, at det muligvis kan betale sig at give lidt ekstra, eller køre lidt ekstra kilometer, for til gengæld at få en træner/kostvejleder, der effektivt kan hjælpe dig med at nå dit mål!

(2) Læg en detaljeret plan fra starten af (Og husk delmål)

Det er sjovt at sætte sig et mål. Og det er sjovt at forestille sig, at man opnår sine mål og drømme. Men hvis du vil komme ud af overvægt, eller komme i bedre form, kræver det mere end et mål og en drøm. Det kræver en plan! Hvis du har forsøgt at nå dit mål længe, så har du muligvis også allerede forsøgt at lægge en plan, og måske er det hele gået i vasken for dig.

Men én af de ting jeg ofte har oplevet som personlig træner er, at folk enten stiller fuldstændigt urimelige krav til sig selv (og derfor mister modet, når det ikke lykkes), eller har alt for lave forventninger til sig selv (og derfor ikke kommer nogen vegne, og i sidste ende mister motivationen).

Læg derfor en detaljeret plan, hvor du fokuserer på dit endelige mål, og deler dette op i delmål. Hvert delmål giver du en deadline, og du noterer ud fra hvert delmål, hvilke konkrete handlinger, der skal gøre, at du opnår delmålet.

Det er nemmere sagt end gjort. Det ved alle, der har prøvet. Derfor er det vigtigt at huske at punkt 2 er en hel del nemmere, hvis du har husket punkt 1, og fundet dig en god træner eller vejleder. En træner og kostvejleder vil være ekspert i at lægge den rigtige handlingsplan for dig, og du vil derfor have meget større mulighed for at nå dine mål, hvis punkt 1 og 2 kombineres.

(3) Tal dit mål igennem med familie og venner

Når du prøver at tabe dig, kan det være svært, hvis der ikke er støtte fra dine omgivelser. Det kan f.eks. være, at dine venner bliver irriterede på dig, fordi du aldrig gider med i byen. Måske bestiller din partner ofte pizza, eller stiller slikskålen lige foran dig på bordet, hver aften, hvilket gør det svært for dig, at holde en seriøs kostplan.

Som træner og coach er det en historie, jeg har hørt før. Det er derfor jeg altid fortæller mine klienter hvor vigtigt det er, at tale deres mål og plan igennem med alle de relevante mennesker i deres liv. Hvis du f.eks. forklarer din partner, hvor meget det betyder for dig, at tabe dig, og samtidigt forklarer, at du har svært ved at nå dit mål, hvis der hele tiden er fristelser i huset, så vil du formentlig blive mødt med forståelse, og som minimum, kan du måske aftale, at han eller hun ikke tilbyder dig usunde fristelser hele tiden. Bare alene dét, kan gøre det meget lettere at følge din plan.

Hvis du har fulgt punkt 2, kan du endda vise folk din plan, så de har en mulighed for at følge med i, hvor langt du er, om du har nået dine delmål, og hvad dit endelige mål er. De kan også se helt konkret, hvad du planlægger at foretage af ændringer i dit liv. Måske er der endda nogle af dem, som synes det ser spændende ud, og selv går med på din plan, og så har du lige pludselig ekstra motivation, fordi I kan følge planen sammen!

Hvis du har fulgt punkt 1, så invitér din træner eller kostvejleder hjem, så eksempelvis din partner kan få lov til at høre ham/hende fortælle direkte, om planen, og alle de forbedringer, som det vil give i livet, hvis du når dine mål.

Få styr på disse 3 grundlæggende punkter, og du vil have det MEGET nemmere ved at holde motivationen, og nå dine mål og drømme! Hvis du er i tvivl om hvor du eksempelvis kan finde den optimale træner og kostvejleder så kan du eventuelt søge på personlig træner og kostvejleder her , hvor der er mulighed for at finde det perfekte match til dig inden for træning og kostvejledning, og starte din personlige udvikling allerede fra dag 1.

Source MyPersonal.dk
Leave A Reply

Your email address will not be published.