Gas eller kulgrill – hvad skal jeg vælge?

Vi er gået foråret i møde. Temperaturen begynder så småt at stige. Vi begynder at komme mere ud i naturen – og ligeledes gør vores køkken. Den store grillsæson starter nemlig lige om lidt, og derfor har vi skrevet denne artikel, for at besvare hvad der er bedst – Gasgrill eller kulgrill?

Lige meget hvad du vælger, så vil der altid være både fordele og ulemper, og dem vil vi prøve at belyse her.

Når du skal vælge, er der flere ting, som du skal overveje – og der er ligeledes mange myter. Både kulgrill og gasgrill fås efterhånden ned billige versioner uden så meget lir. Dog kan du ofte få en god kulgrill til ca. 2000 kr, hvorimod du ofte skal op i det dobbelte, for at få en god gasgrill. Vi anbefaler at tage et kig i Jem og Fix tilbudsavis eller lignende – her begynder de gode tilbud nemlig at vælte frem, her i begyndelsen af foråret.

Der er dog en lille tvist,  som man skal være opmærksom på, ved køb af kul eller gas – nemlig prisen på lang sigt. Kul er faktisk ikke billigt, og ej heller er tændbrikker. Altefter dit behov, så kan en gasgrill faktisk gå hen og være den mest økonomiske løsning på sigt, givet at du griller relativt ofte. Også selvom at anskaffelsesprisen på gasgrillen er lidt dyrere end kulgrillen.

Hvad med smagen mellem kulgrill og gasgrill?

Hvis vi skal tale om smag, så er vi også nødt til at tale om temperatur. Gasgrillen er bedst når det kommer til at regulere temperaturen – simpelthen fordi, at du blot kan skrue op og ned for blusset, akkurat ligesom på dit komfur. På en kulgrill er det lidt mere vanskeligt, da luftindtag, placering af kul og højden på risten samt risten i sig selv faktisk kan afgøre temperaturen. Dermed ikke sagt, at det er umuligt for nybegyndere, at grille med kul – det er det så langt fra.

Hvad så angår smag, der er der delte meninger – og myter ikke sær. Det er dog imidlertid umuligt at afgøre en gang for alle, hvad der smager bedst – for smag er jo en ganske personlig ting. Gas og briketter tilfører ingen smag som sådan, men trækul kan tilføre en aroma, som kan give en lille eftersmag som mange hævder at de godt kan lide. Det er sandsynligvis blot spil for galleriet, for rigtig mange professionelle kokke kan ikke smage forskel, men hvem ved.

Det afgørende for smagen er, at kødet og grøntsagerne karamelliseres, og det har i og for sig intet med kul eller gas at gøre, men hvor meget temperatur det får og hvor længe. Det er der, smagen opstår.

Hvad med hastigheden – hvilken grill er hurtigst?

Hvis du ikke har tid til at kigge i tilbudsaviser op til middagen, købe de rette råvarer og sørge for, at alt er perfekt, men egentlig bare gerne vil have en hurtigstegt bøf, så er det klart gasgrillen, du skal vælge. Grillen er varm på ca. 10 minutter, og det eneste den kræver, er at du tænder for gassen. En kulgrill kan derimod tage op imod 30-40 minutter, før kullene er varme, og det kræver lidt mere manuelt arbejde, at briketterne skal stables i kulstarteren, hvorefter man kan sætte starteren i gang.

Hvad end man skal vælge, er i bund og grund op til en selv. Skal den være hurtig og nem, så er gasgrillen vejen – kan man godt lide hyggen i at vente og lytte på kullene, og kan godt lide det lidt gammeldags, ja.. så er kulgrill altså svaret. Held og lykke med jeres køb af grill.

Comments