4 grunde til at du bør købe blomster til dig selv og/eller dine kære

0

For de fleste er blomster kun noget, man køber, hvis der er en særlig anledning, eller hvis man har ekstra penge til overs, efter regningerne er blevet betalt. Mange ser blomster som en ekstravagant og overflødig bonus, især hvis man køber dem til sig selv på en kedelig grå tirsdag.

Men blomster er mere end kønne afskårne planter, der visner efter et par dage. Blomster kan hjælpe til at skabe en dejlig atmosfære og stemning, hvor end de står, og de har derfor nærmest en terapeutisk effekt.

Dette er dog ikke nok til at få flere til at forkæle sig selv eller deres nærmeste med skønne blomster. Folk har alt for mange undskyldninger til ikke at købe blomster, men nu går den altså ikke mere. Læs videre neden for og få 4 grunde til, hvorfor du med jævne intervaller bør købe blomster – og hvis ikke til dine kære så i det mindste til dig selv.

 

1. Blomster behøver ikke være dyre

Det første folk tænker på, når de hører ordet ”blomsterbuket”, er prisen. Men blomster er kun dyre, hvis du går ind i dyre blomsterbutikker.

Billige blomster kan findes overalt, og den billigste løsning ville være, at du går ind i et supermarked og finder butikkens afskårne blomster. Disse koster som regel mellem 20-40 kroner, men med jævne mellemrum er der tilbud på dem, så du kan få dem til spotpris.

Supermarkedsblomster er ikke nødvendigvis af dårlig kvalitet, om end der kan være noget om, at man måske ikke vinder i lotto, hver gang man går ind i den lokale Netto for at købe blomster.

Blomsterhandlere tilbyder også afskårne blomster, og disse er som regel af højere kvalitet end deres supermarkedsmodparter.

 

2. Du behøver ikke nogen anledning for at købe blomster

Blomster bringer altid glæde, uanset årstid, dag, tidspunkt og anledning. Naturen har skabt blomsterne for, at vi kan nyde dem, og der er intet perfekt tidspunkt for, hvornår de er bedst nydt. De kan ikke sidestilles med en is, som smager bedst, når solen står højt på himlen, og temperaturen er over 20.

Du har ikke brug for nogen undskyldning for at købe blomster – hvis du har lyst, skal du bare gøre det.

 

3. Der er altid plads til blomster

Blomster pynter, uanset hvor de står. De kan sprede god energi derhjemme i stuen, men de kan også skabe glæde på en vindueskarm på arbejdspladsen. Hvis du tror, at du ikke har plads til blomster, så må du bare tænke kreativt.

Har du en tom plads på bordet i køkkenet, kan du for eksempel placere dine blomster der. Er der plads på natbordet til en lille vase, er dette også en mulighed for at stille dine blomster et alternativt sted frem for stuen.

 

4. Blomster kan lære dig om livet

Sidst men ikke mindst kan en buket blomster lære dig en vigtig lektion om livet – nemlig at det er kort. Vi tænker ikke på det i hverdagen, men ligesom blomsterne har vi også en udløbsdato. Derfor kan en buket blomster på spisebordet minde dig om at nyde livet og leve i nuet, for ingen vi ved af det, er tiden gået.

Leave A Reply

Your email address will not be published.