Hvad skal jeg give min veninde i gave?

Kender du det, at din bedste veninde har fødselsdag, og du aner ikke, hvad du skal give hende? Du vil så gerne give hende noget helt specielt, noget som hun bliver glad for og husker, noget som hun ikke har lyst til at bytte, og noget som viser hende, hvor meget du holder af hende? Hvis du er helt i syv sind, så er du kommet til det rette sted. Nedenfor følger et par idéer til, hvordan du giver din veninde den bedste gave.

Giv en personlig gave

Det kan indimellem være fristende blot at vælge en gave ud fra en ønskeliste. Det er nemt og hurtigt, og fungerer godt i en travl hverdag. Det kan også gå langt hen ad vejen, men hvis du skal give en gave til en god veninde, kan du også udnytte, at du faktisk kender hende rigtig godt, og finde en personlig gave som du synes passer til lige nøjagtig hende. Det kan være alt fra et fotoalbum, med forskellige billeder af jer og jeres minder, til et smykke, som på en eller anden måde symboliserer jeres venskab og minder hende om dig. Der er ikke noget bedre end at få en gave, som man kan mærke er velovervejet og valgt personligt til modtageren.

Vælg en oplevelse, som giver jer nye minder sammen

En oplevelse kan være en helt fantastisk gave, da den altid vil være unik og forhåbentlig også helt uforglemmelig. Fordelen ved at give en oplevelse er, at du selv kan være med, og I kan få skabt nye minder sammen.

Der findes et utal af muligheder, når det kommer til oplevelsesgaver. Du kan nøjes med at give et gavekort, og så kan I sammen vælge, hvad I gerne vil lave, eller du kan give hende en helt bestemt oplevelse, som du mener passer til hende og jer. Vær dog opmærksom på om den er datobestemt, og i så fald bør du sikre dig, at hun kan den dag. Her kan du eksempelvis alliere dig med en af hendes nærmeste (kæreste/familie/rumbo o.lign), som kan være behjælpelig med at holde hendes dag fri – måske I endda kan lave det til en overraskelse for hende. Hvis du giver en oplevelse, har du også en oplagt gave til næste fødselsdag – en fotobog eller billedcollage med billeder fra jeres seneste oplevelse.

En oplevelse kan også involvere flere end blot jer to. Hvis din veninde er meget social og godt kan lide at feste, kan du også give hende en fest. De fleste bliver glade for et surpriseparty, hvor de ikke selv skal bekymre sig om noget men blot nyde at være midtpunkt. For at det ikke skal blive for dyrt, kan du bede folk om selv at medbringe alkohol.

Find meget mere inspiration

Hvis du har fået blod på tanden i forhold til at finde den perfekte gave til din veninde, kan du finde meget mere inspiration lige her. Her finder du alt lige fra gadgets til oplevelser i et stort prisspænd.

Comments