Mange lider i stilhed

Danmark er verdens lykkeligste land. Det er der i hvert fald mange undersøgelser der viser. Hvis man kigger på tal fra psykiatrifonden og lignende, kan det dog godt klinge en lille smule hult. For selvom vi i forhold til mange andre lande i verden har det rigtig godt, og har alle forudsætningerne for et godt og lykkeligt liv, så er det langt fra tilfældet for alle.

Psykiske lidelser rammer flest og koster milliarder

De fleste kender nogen der på den ene eller anden måde bliver berørt af cancer, og vi kender alle de store knæk cancer tiltag, hvor medierne har fuld fokus på den frygtelige sygdom i en periode. Statistisk set er der dog næsten lige så stor chance for at du kender en der rammes af en psykisk lidelse. Hvor du nok godt er klar over, hvis en af dine venner, veninder eller lidt fjerne familiemedlemmer rammes af cancer, er det ikke sikkert det samme er tilfældet med en psykisk lidelse.

Undersøgelser viser, at hver femte danske rammes af en psykisk lidelse på et tidspunkt i livet, og at omkring hver tiende lider af en psykisk lidelse lige nu. Det menes samtidig at omkring 50% af alle langtidssygemeldinger skyldes psykiske lidelser, hvilket i rigtig mange tilfælde er i forbindelse med stress, depressioner og lignende.

Behandling kan tage lang tid

Der findes bosteder og lignende (se eksempel på et her) der tilbyder intensiv behandling, hvor det eneste man skal koncentrere sig om, er at blive rask, og hvor alle distraherende elementer er fjernet. Har man familie og lignende kan det naturligvis være forbundet med store problemer, at skulle forlade familien for en stund.

Dette er også en af grundene til at behandling for netop psykiske lidelser ofte tager lang tid, hvilket også er en af grundene til at det afstedkommer mange langtidssygemeldinger. Dette er ikke kun et problem for de ramte og deres pårørende, det er også et stort samfundsøkonomisk problem, da det koster samfundet mange milliarder i tabt arbejdsfortjeneste hver eneste år.

 

You might also like More from author

Comments