Alle elsker udklædning

Udklædning bliver mere og mere populært i Danmark

Børn har alle dage elsket udklædning og sjove kostumer, men gennem de senere år har trenden omkring udklædning til højtider og en lang række temafester også bredt sig blandt unge og voksne.

For ikke så mange år siden var det vel nærmest kun fastelavn og sidste skoledag som man forbandt med kostumer herhjemme. Men nu er det snarere som om at alle – børn som unge og voksne – benytter enhver lejlighed til at holde temafester med udklædningstøj.

Flere fester med udklædning

Et godt eksempel er de mange oktoberfester – inspireret af de store bierfester i München – som er dukket op i de fleste større, danske byer. Her vil du opleve, at stort set alle voksne er iført tyrolertøj. Eller se de store karnevaller i Aalborg og København i maj måned. Gader og stræder i begge byer er fuldstændigt domineret af glade mennesker i sjove og kreative kostumer.

Derudover er det blevet meget almindeligt at afholde temafester, hvor en del af charmen er at gæsterne kommer i udklædningstøj der modsvarer festens tema. Det kunne sagtens være førnævnte oktoberfest, men også 80 er fester og 90 er fester er hyppige temaer.

Samtidig med at de unge og de voksne er hoppet med på trenden omkring udklædning og kostumer, er der også blevet flere lejligheder for børnene til at hoppe i udklædningstøj. Udover fastelavn og førnævnte temafester er Halloween også blevet større og større i Danmark over de sidste 10 år. Med den støt stigende opbakning omkring halloween varer det ikke mange år, før denne tradition er på niveau med fastelavn. I mange byer er børnene således allerede nu iført sjove og kreative kostume rundt fra dør til dør i nabolaget, både til fastelavn og til halloween. ”Boller op, boller ned” har fået følgeskab af ”slik eller ballade”.

Bedre udbud af kostumer til udklædning

Den store vækst i udklædningsfester har selvfølgelig medført et tilsvarende stigende udbud af kostumer. De store legetøjsforretninger og butikskæder har fået et langt større udvalg end for få år siden, og ikke mindst er antallet af online kostumeforhandlere steget markant. Sidstnævnte gruppe har typisk et bedre og bredere udvalg af kostumer end de fysiske butikker – og kostumer i flere forskellige kvaliteter end butikkerne. Det tiltaler også mange at handle kostumer online fremfor i forretningerne, fordi man undgår ærgrelsen ved at finde det helt rigtige kostume – for så at sande, at der ikke er flere i den rigtige størrelse.

Det bugnende udvalg af kostumer til højtider og temafester har også betydet, at mulighederne med hensyn til tilbehør til din udklædning er blevet meget bedre. Der er uendelige muligheder for at sammensætte det helt rigtige outfit med masker, parykker, hatte og så videre. Kig eksempelvis forbi den velrenommerede webshop Dramashop – her finder du alt til udklædning.

Årsagen til den store popularitet

Årsagen til trenden er vel i virkeligheden den enkle, at udklædning er sjovt – i alle aldre.

I takt med at kostumer er blevet så almindelig en del af flere højtider og de fornævnte temafester, er ”undskyldningen” for at lege med blevet bedre – også for de voksne. Selv firmafester er i dag ofte i tilknytning til f.eks oktoberfest eller et andet fastlagt tema-

Jeg synes personligt at det er en herlig udvikling. Hvem synes ikke at en fest med udklædning bare bliver lidt sjovere?.

You might also like More from author

Comments