Hvad er en Gulvafslibning

0

Hvad er en Gulvafslibning?

Ved en Gulvafslibning, da renoveres gulvet, således at det ender med at fremstå skinnende som nyt. På en gulvsliber-maskine er der en valse med sandpapir, som har til opgave at fjerne den gamle overfladebehandling, samt ca. 1 til 1,4 millimeter af selve gulvet. Der startes med grov slibning – for derefter at ende med en fin slibning, det betyder at der bliver slebet op til flere gange med sandpapir i forskellige størrelser. Mindre ridser og skrammer i gulvet fjernes, og gulvet ender med at få en glat og fin overflade. Gulvet er nu klar til en efterbehandling, med enten lak, lud eller sæbe, afhængigt af kundens ønske og behov.

Gulvservice, gulvafslibning, gulvafhøvling
Davids Gulvservice, gulvafslibning & gulvafhøvling.

Hvad er en Gulvafhøvling

Nogle gange er en Gulvafslibning dog ikke nok til at renovere gulvet 100%, og det kan der være mange grunde til. På gamle trægulve, som er meget slidte eller har dybe ridser, da er det nødvendigt at udføre en gulvafhøvling inden Gulvafslibning. En gulvafhøvling er nødvendig, hvis en eller flere af følgende ting er til stede:

  • Gulvet er ujævnt
  • Dybe ridser og skader
  • Limrester
  • Fernis

En Gulvafhøvling er en noget mere omfattende proces end en almindelig Gulvafslibning, og denne bør altid udføres af en professionel gulvmand (fagmand). Gulvafhøvlingen, er i modsætning til gulvafslibningen, en behandling, som går i dybden – typisk afhøvler man 2 – 4 mm af gulvet, hvor gulvslibningen kun var ca. 1 til 1,4 millimeter. En Gulvafhøvling udføres med en gulvhøvl, som har påsatte små knive, der laver høvlspåner og på denne måde når i dybden af trægulvet. Gulvafhøvlingen kan være nødvendig hvis gulvbrædderne ligger meget ujævnt eller der er tale om gamle plankegulve med fernis. En gulvafhøvling er i stand til at tage det grove inden man påbegynder en Gulvafslibning. Det er meget vigtigt at gulvet er fri for søm og lignende inden gulvafhøvlingen påbegyndes, da søm kan ødelægge maskinen.

Gulvafhøvling afsluttes altid med en Gulvafslibning for at udglatte ujævnheder, og gøre gulvet klar til efterbehandlingen, med enten lak, lud eller sæbe, afhængigt af kundens ønske og behov.

Leave A Reply

Your email address will not be published.