En sund hverdag med rollator

0

Med en rollator får du en følgesvend, som sørger for, at du kommer sikkert rundt. Den giver dig støtte, mobilitet og stabilitet og kan hjælpe dig med at få en sund og aktiv hverdag. Her kan du få viden om fordelene ved at bruge en rollator samt få et overblik over, hvilke typer af rollatorer, der findes, og hvad de kan.

Fordelene ved gang med rollator

Den største fordel ved en rollator er, at den gør det muligt for dig at holde dig og din krop i gang. Motion er en vigtig faktor for et sundt og langt liv. Motion er eksempelvis med til at forebygge sygdomme som blodprop, knogleskørhed og diabetes. Med en rollator kan du være aktiv i løbet af dagen og dermed opnå en sundere hverdag.

Forskning har vist, at gangtempo kan påvirke ældres forventede levetid. Studiet viste, at de ældre, der havde det hurtigste gangtempo, også havde en længere forventet levetid. En rollator kan være med til øge dit gangtempo, især hvis du er usikkert gående og dermed hjælpe dig til at få et sundere og længere liv.

Ud over at give dig støtte og sikkerhed kan en rollator også give dig øget mobilitet og aktionsradius, da du selv kan tranportere dig rundt inde og ude og tage pauser, når du bliver træt. Det giver dig større frihed i hverdagen, når du selv kan handle ind, gå en tur eller bevæge dig rundt i hjemmet. Rollatoren øger din uafhængighed og skaber større livskvalitet.

Typer af rollatorer

En rollator skal være praktisk, rar at bruge, være holdbar og have et flot design. Der findes forskellige typer af rollatorer alt efter, hvilket behov den skal dække.

Der findes rollatorer, som kan bruges både ude og inde. Disse rollatorer er typisk udstyret med store forhjul, som øger stabiliteten på mere ujævne underlag udenfor. Samtidig har de mindre baghjul, som gør dem fleksible at komme rundt med i hjemmet eller i fx en butik. Et eksempel på en sådan rollator er Active Rollator, som udover at have et stilrent design også har høj komfort og nem betjening.
Lets Go Out-rollatoren er et andet eksempel på en moderne rollator, som både kan bruges ude og inde. Lets Go Out er en letvægtsrollator, som især er god til udendørs brug, fordi den har en stor understøttelsesflade. Det gør den ekstra behagelig at gå med. Begge rollatorer er udstyret med et komfortabelt sæde og en smart kurv eller taske til opbevaring.

Der findes også rollatorer, som er specielt designet til off-road brug. Her er de rustikke Trionic-rollatorer et godt eksempel. De er udstyret med luftfyldte dæk, der gør det nemt og behageligt at gå på ujævne underlag, som fx en skovsti, stranden eller sne. Dækkene yder optimal støddæmpning på meget ujævnt terræn, fx brosten. Derudover har de gode muligheder for opbevaring samt siddeplads. De fås med forskellige hjulstørrelser alt efter hvilket terræn, de skal kunne klare.

Sidst er der rollatorer, som er beregnet til indendørs brug. Disse er typisk med små hjul både for og bag, der gør dem ekstra fleksible inden for, hvor der er mindre plads. Let Go Indoor-rollatoren er et eksempel på en flot og enkel rollator til hjemmet. Den er let og ekstra nem at komme rundt med på mindre plads. Denne rollator er udstyret med en bakke til at stille fra på og transportere ting på. Du kan også bruge rollatoren som lille bord til at spise på fx foran tv’et, hvis du vender den med fronten mod dig.

Disse er eksempler på rollatorer, som kombinerer flot design med funktionalitet og kvalitet. Hos hjælpemiddelfirmaet Gloria Mundi Care kan du få overblik over, hvilke rollatorer der findes, samt få råd og vejledning til, hvordan du indstiller din rollator korrekt.

Leave A Reply

Your email address will not be published.