Kærlighed gør også døv

Det hedder at kærlighedens veje er uransagelige. Tror du på det? Eller hov vent lige lidt- er det Guds veje der er uransagelige? Ja, det er vist sådan det er. Men hvad siger man så om kærlighed? At den gør blind? Ja, det siger man vist. Og det er jo også sandt i et eller andet omfang. Jeg kan da hvert fald undre mig over, når jeg ser gamle billeder af ekskærester, hvad i alverden jeg har set i dem. Jeg synes nærmest nogle af dem er decideret grimme. Jeg ved det er strengt at sige, men jeg kan virkelig undre mig over det engang imellem! Hvad i alverden har man tænkt på dengang? Nå men nogle gange kan jeg altså også godt tro at kærlighed også gør døv. Når jeg for eksempel tænker på min seneste ekskæreste, og tænker på hvor lidt interessant han egentlig havde at sige, så kan jeg da godt nogle gange føle, at jeg da nærmest må have været døv af kærlighed. Og vi forstod heller ikke rigtigt hinanden, når vi talte sammen. Nogle gange havde jeg nærmest brug for oversættelser, når vi talte sammen, så dårligt forstod vi hinanden. Jeg drømmer nu om at møde en mand, hvor jeg ikke behøver oversættelser, for at vi kan forstå hinanden.

Comments