Jobsamtalen

0

Det er noget vi alle kender til, på en eller anden måde. Det at skulle præsentere sig selv så godt som muligt til fx en job samtale.

Jeg har haft mange problemer med nervøsitet og mangel på selvtillid, og hver gang jeg skulle til en jobsamtale eller en eksamen, var dagene inden næsten uudholdelige.

Men så en dag så jeg en film, I ved, en af de der man synes er lidt latterlige, fordi den handler om hvor vigtig den positive indstilling er, og har alt for glade mennesker i den. Men budskabet i filmen var faktisk slet ikke så dumt. Det handlede om hvor vigtigt det er, at man selv tror på det gode, for så er der en større chance for at det gode sker – i mit tilfælde havde jeg en eksamen, hvor jeg gik ind og lod som om, at jeg allerede godt vidste, at jeg skulle have en topkarakter.

Det var simpelthen rent skuespil, og jeg skulle se hvor godt jeg kunne overbevise dem om, at jeg var klogere end dem i det her.

Det gik som en drøm, jeg fik den bedste karakter man kan få – og ikke fordi jeg ikke fortjente den, men jeg kunne nok lige så godt have fået en middel/god middel, hvis ikke jeg havde haft selvtilliden med mig.

Det har jeg brugt i mine jobsamtaler siden – mottoet er: Fake it till you make it!

Og det virker. Hvis du tænker, eller i hvert fald opfører dig som om du tænker højt om dig selv, vil andre automatisk gøre det samme. Sådan virker vi mennesker åbenbart.

Så kom i gang med at søge nogle job og overbevis dem alle sammen om, hvor dygtig og sej du er. Se nogle jobopslag her.

Leave A Reply

Your email address will not be published.