Hvad vil det sige at låne penge med eller uden sikkerhed?

Måske har du hørt det før – at man kan låne penge med og uden sikkerhed. Men ved du helt præcist, hvad forskellen er, og hvad et lån uden sikkerhed er? Det er vigtigt at være bevidst om forskellen, særligt hvis du står i en situation, hvor du har brug for at låne penge for at finansiere noget bestemt. 

Vi har alle brug for at låne penge på et eller andet tidspunkt i livet. Det kan være i forbindelse med et boligkøb, at vi får brug for en bil eller lige har fået en tandlægeregning på mange tusind kroner. Uanset hvad er der intet forkert i at have brug for at optage et lån – det er ganske normalt. 

Alt efter hvad dit låneformål er, kan du optage et lån med eller uden sikkerhed.

Lån med sikkerhed

Vælger du at optage et lån med sikkerhed, vil det sige, at du stiller sikkerhed i noget for at låne penge. Det er helt normalt i forbindelse med et realkreditlån til et boligkøb eller i forbindelse med et billån til køb af en bil. Her vil der blive stillet sikkerhed i boligen eller bilen. Det øger bankens sikkerhed, da pengene fortsat vil have en værdi – enten i form af mursten eller i form af en bil. Begge dele kan banken sælge for at få pengene tilbage, hvis du ikke overholder afdragsaftalen. 

Et lån med sikkerhed bliver derfor anvendt, når der er et konkret formål med lånet. 

Lån uden sikkerhed

Vælger du at optage et lån uden sikkerhed, kan du praktisk talt bruge pengene på lige det, du vil og har brug for. Der er intet krav til, at du skal bruge pengene til noget bestemt. Samtidig kan banken ikke gøre krav på det, du bruger pengene på – også selvom du havner i en situation, hvor du ikke kan afholde afdragsaftalen. Dog kan banken indsende dig til inkasso, hvilket vil starte en lang og besværlig proces. Det er derfor vigtigt altid at overholde afdragsaftalen – uanset om du har optaget et lån med eller uden sikkerhed.

Et lån uden sikkerhed bliver typisk brugt i forbindelse med forbrug – som et ganske almindeligt forbrugslån eller privatlån. Det er også en god lånetype, hvis du står i en akut situation og har brug for penge til en uforudset udgift eller andet.

Få fat i det helt rigtige lån

For at få det bedste lån på markedet er der flere ting, du kan gøre.

For det første bør du overveje, hvad formålet med lånet er. Så kan du nemlig vurdere, om det bedste vil være et lån med eller uden sikkerhed.

Derefter vil du garanteret gerne have det billigste lån uden sikkerhed eller lån med sikkerhed. Det kan du få ved at afsøge markedet for lån. For at gøre det nemt for dig selv, kan du gøre det på en online sammenligningstjeneste for lån. Der findes flere sider, hvor du med kun én låneansøgning kan modtage lånetilbud fra flere banker. 

På den måde kan du sammenligne flere lånetilbud og dermed vælge det bedst mulige lån.