Sådan sparer du penge på dit lån

De fleste af os har på et eller andet tidspunkt i livet brug for at låne penge. Som studerende kan du få brug for et SU-lån. Som erhvervsdrivende kan du få brug for et virksomhedslån. Derudover vil vi alle få brug for et realkreditlån til at finansiere en bolig. 

Og så er der privatlån og forbrugslån. Knap halvdelen af den danske befolkning har et privatlån eller overvejer at optage et. Det viser en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov. 

Lån er derfor noget, vi næpper kommer uden om. Det ærgerlige er bare, at det koster penge at låne penge. Der er en hel del omkostninger forbundet med et lån, og det vil være ærgerligt at bruge flere penge på det end højst nødvendigt. 

Heldigvis er der nogle simple og nemme tips, du kan bruge, hvis du gerne vil spare penge på et lån. 

Sammenlign lån før du vælger

Der er mange penge at spare ved at sammenligne lån. Mange af os bliver fanget i traditionerne i, at gå ned til sin bank for at tage et lån. Men hvem siger, at din bank kan tilbyde det billigste lån? Sammenlign lån gennem en sammenligningstjeneste, som der findes på Lendo.dk. 

Der er særligt 2 fordele ved at sammenligne lån. 

For det første øger du dine muligheder for at finde det bedste lån for dig på lånemarkedet. Der er stor forskel på bankernes priser på lån og hvilken rente, de kan tilbyde. Sørg derfor for at vælge et lån på det bedst oplyste grundlag ved at sammenligne forskellige lånetilbud.

For det andet skaber du mere konkurrence blandt bankerne, når du sammenligner lån. Bankerne vil gerne have dig som kunde, så de bliver presset til at give dig det bedste lånetilbud med de bedste vilkår. 

Spar penge på din eksisterende gæld

Hvis du har gæld i forvejen, og har kommet til at optage et dyrt lån, fordi du ikke sammenlignede lån eller af en anden grund, så er der også hjælp at hente. 

Du kan eksempelvis undersøge dine muligheder for et samlelån. Her kan du samle alle dine eksisterende lån i ét lån. Så sparer du penge på administrationsgebyr, og i de fleste tilfælde kan du også opnå en lavere rente samlet set. 

Husk også at sammenligne samlelån for igen, at finde det bedste og billigste lån på markedet.

Kig på lånets ÅOP

Renten på et lån er en god indikator for, hvor billigt eller dyrt lånet er. Det er derfor altid godt, at vælge et lån med en så lav rente som muligt. Det kan dog være misvisende. Hvis du gerne vil vide dig sikker i, om du har hænderne i et billigt lån, skal du kigge på lånets ÅOP.

ÅOP står for årlige omkostninger i procent. Det er den procentsats der viser de samlede omkostninger for lånet. Det vil sige, at lånets etableringsomkostninger, administrationsgebyrer, renter og så videre er inkluderet. Det er nemlig ikke kun rente, du betaler for at have et lån. 

Vi håber, at du har fået mod på at finde det billigste lån, også selvom det ikke findes i din egen bank.

God fornøjelse – og husk der findes mange sammenligningstjenester, som kan hjælpe dig!

Comments