Bendtner sagen tager flere og flere drejninger

0

Der er nok ikke den store tvivl om, at selvom Niklas Bendtner ikke længere er dansk fodbolds mest lysende stjerne, så er han stadig den mest omtalte. Det er desværre langt fra alt omtalen, der er lige positivt. Efter han har haft nogle uheldige episoder i nattelivet gennem tidens løb, har han fået et lidt skidt ry.

Der havde egentlig være lidt stille omkring ham i en periode, indtil han fornylig igen dukkede op i en episode, hvor han er blevet anklaget for at hav brækket kæben på en taxachauffør. Bendtners kæreste Philine Roepstorff  har hævdet at taxachaufføren angreb dem, og prøvede at snyde dem. Han skulle have kaldt hende flere skældsord og smidt en flaske efter hende.

Niklas Bendtner er sigtet for vold mod taxachaufføren, men forleden kom det så frem, at taxachaufføren nu også er blevet sigtet i sagen. Det har hans forsvarsadvokat Mette Grith Stage bekræftet. “Han skal sigtes for forsøg på vold efter paragraf 244” udtalte hun til TV2 Fyn.

Hvis man ikke lige er helt inde i straffeloven, så lyder paragraf 244 “Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.” Det er den helt normale paragraf at blive sigtet efter, når der er tale om vold.

Eftersom videooptagelserne fra episoden ikke er bleve frigivet, er det meget svært at vide hvad der er op og ned i hele sagen, og den bliver ved med at tage nye drejninger, og indtil der falder en dom, og videoen eventuelt bliver offentliggjort, er der nok ikke den store tvivl om, at der vil være mange skriverier.

For selvom Bendtner måske ikke sælger helt så mange fodboldtrøjer, som han har gjort, så er der tydeligvis stadig stor nyhedsværdi i fodboldens gavflab. Derfor er der også mange aviser og hjemmesider, der følger sagen tæt, for der er så mange danskere der har en holdning til Lord Bendtner.

Leave A Reply

Your email address will not be published.