Stadig problemer med mobildækning i 2017

Selvom kalenderen viser 2017, og Danmark på mange måder er et højteknologisk land, så er der, ligesom i flere andre europæiske lande, stadig især et sted hvor det kniber. Og det er når det kommer til mobildækning, hvis man bevæger sig væk fra de større byer. Bor du i en større by, vil der være en god sandsynlighed for at du det meste af tiden frit kan hoppe på 4G nettet. Du skal dog ofte ikke langt uden for centrum før 4G signalet forsvinder, og du må nøjes med 3G eller det der er lavere.

Flere steder er næsten helt uden dækning

Bevæger man sig så lidt uden for byerne, er problemerne ofte langt større, og der er flere steder i landet, hvor man ikke bare har dårlig dækning, der er flere steder, hvor man slet ikke kan få dækning. Det er naturligvis til stor gene for dem der bor i de pågældende områder, at de ikke kan få signal på deres mobiltelefoner, tablets og hvad der ellers fungerer på nettet. Mobilmaster er dyre i opsætning og det er millioninvesteringer, når mobilnettet skal udbygges, og hvis der kun er få mennesker i området, er det klart, at teleselskaberne ikke står i kø for at investere i det. Du kan læse mere om mobildækning, mobilnet og netværk her.

Spørgsmål mellem liv og død

Det er naturligvis irriterende for personer, der har problemer med dækningen og måske skal gå ned i bunden af haven for at kunne finde et signal, det kan dog også blive et større problem, og kan sågar blive et spørgmål mellem liv og død. Hvis man ikke har et signal og kommer til skade, er vidne til et hjertetilfælde eller lignende og ikke kan komme i kontakt med et sygehus eller alarmcentralen men skal løbe flere kilometer for et signal, er det naturligvis langt mere livstruende.

Der er derfor også mange “udkantskommuner”, der gerne vil have, at der bliver investeret i et bedre og stærkere mobilnet. Det kan blive nødvendigt for staten at træde ind her, da teleselskaberne ikke kan tvinges til at investere i noget, der ikke er profitabelt.

 

 

 

You might also like More from author

Comments