Fordele ved at bruge transportbure til hunden

0

Nyere crash test-undersøgelser viser, hvor farligt det er at have en hund siddende løst i bilen. I én af disse tests ser man eksempelvis, hvorledes en “hundedummy” presses så hård frem ved en kollision, at nakkestøtten i bilen knækker. Det er med andre ord ekstremt farligt at have en hund siddende løst i bilen under kørsel.

Med et transportbur til hunden er det en anden sag. Det sikrer, at hunden ikke kan ramme andre passagerer, hvis du skulle køre galt. Der er dog også andre fordele. For det første er det nemmere at holde bilen ren, når hunden kan bruger et begrænset område. Renheden sikres ved at indsætte en god bund i hundeburet. Man kan få dem i plast og metal.

En anden fordel ved transportburet til hunden er, at hunden ikke kan springe ud på vejen, når man åbner bagklappen eller sidedøren. Med et hundebur er der mere kontrol over situationen.

En tredje fordel er, at man lettere kan placere vandskåle på en fornuftig måde. Man kan få skåle, som er beregnet til at montere i buret, således at de sidder ordentligt fast under kørslen.

Skal man vælge stål, plast eller aluminium?

Det vigtigste er, at man bruger en eller anden form for bur, når hunden skal med i bilen. Prismæssigt er der dog forskel. Stålbure er normalt meget billige. Hvis man søger efter brugte transportbure i stål, kan man finde dem til et par hundrede kroner i Den blå avis eller Gul og gratis. Brugte er som regel udmærkede.

Hvis du skal have hunden med i flyveren, bør du gå efter de såkaldte IATA-godkendte hundebure. Det betyder kort fortalt, at de er godkendte til transport hos de fleste flyselskaber. Der kan dog også være fordele ved at vælge IATA, også selvom man ikke skal med fly. For produktet har været igennem en test, som stiller krav til bl.a. holdbarhed og luftgennemstrømning i buret / boksen.

Bure i aluminium er efter manges mening de flotteste. Desuden har de den særlige egenskab, at de er både solide og lette. Når man taler om priser på alu-transportbure, er de noget højere. Dog kan man finde brugte og nogle steder ret billige produkter.

Størrelsen

Der er udarbejdet en god guide hos Dyrenes Beskyttelse. Rådet er ganske enkelt, at hunden skal kunne vende sig i buret, ligesom den skal kunne stå oprejst og ligge ned. Hvis disse forhold er i orden, har du et passende bur. Nogle vælger meget store bure, fordi de vil sikre, at der er nok plads. Men der er dog ingen grund til at overdrive. Når blot din hund har vænnet sig til buret, så forholder den sig i ro under turene.

Artikler om transportbure til hunde:
Artikel 1
Artikel 2

Leave A Reply

Your email address will not be published.