Hvorfor fejrer vi fastelavn?

0

Fastelavn indleder fastetiden frem mod påske. Ligesom advent er optakt til jul, er fastetiden optakt til påske. Og fastelavn markerer fastetidens begyndelse. Fastelavn er derfor fast element i kirkeåret.

Fastelavn var tidligere en fest, der varede i flere dage, hvor der blev spist og leget med manér inden fasten, som var en bodstid.

Oprindeligt var fastelavn en folkereligiøs fest, hvor man fejrede forårets komme.

Hvad betyder fastelavn?
Fastelavn kommer af det plattyske ord vastelavent, der betyder fasteaften og henviser til den 40 dages lange faste, som starter straks efter fastelavnstiden og varer til påske.

Fastelavnstiden kaldes også for karnevalstiden – karneval som i carne vale, altså “farvel” kød eller “uden kød”. For i fastetiden op til påske måtte man ikke spise kød.

 

Fastelavns var oprindeligt en voksenfest

Oprindeligt og indtil langt op i 1800-tallet – var fastelavn en voksenfest, hvor de voksne drak alkohol i rigelige mængder, spiste kød, festede, dansede og klædte sig ud og slog katten af tønden, ofte til hest og med en levende kat i tønden. Katten symboliserede nemlig både Den Onde og det onde i al almindelighed, som man gerne ville beskytte sig imod.
Skikken med at slå katten af tønden formodes at være kommet til Danmark med de hollandske bønder, som Christian II fik herop i 1500-tallet.

I dag er fastelavn en fest for børnene, hvor de klæder sig ud og slår katten af tønden, inden det er tid til at kåre årets kattekonge og kattedronning. Og i dag fyldes tønden derimod med slik eller andre godter, og katten er lavet af papir og sat fast med klisterbånd på tønden. Eksempler på fastelavnstønder man idag bruger til at “slå katten af tønden” kan du finde hos www.fastelavnstønden.dk

Fastelavnstøndesæt
Fastelavnstøndesæt

Hvornår er det fastelavn?

Fastelavnssøndag ligger altid syv uger før påskedag, der falder den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det betyder i praksis, at det er fastelavnssøndag mellem dem 1. februar og den 7. marts.

Fastelavn 2016 falder allerede søndag den 7. februar.

 

Leave A Reply

Your email address will not be published.