Husk at vælge byggefirma med byggegaranti
Når du skal have udført byggearbejde, er det vigtigt at huske på, at den murer, du vælger, skal være medlem af Dansk Byggeri. Byggefirmaer, der er medlem af Dansk Byggeri er nemlig også automatisk dækket af Byg Garanti, der er en garantiordning, som sikrer dig op til fem år efter, at håndværkerarbejdet er udført. Hvis der opstår komplikationer, fejl eller mangler ved det byggearbejde, du har fået udført, er det selvfølgelig i første omgang den håndværker, der har udført arbejdet, der skal udjævne skaden.
Men der er flere ting, der kan gøre, at det ikke er muligt at få den oprindelige håndværker til at udbedre skaden. I mange tilfælde hører man om håndværkere, der enten er som sunket i jorden eller simpelthen gået konkurs, når sjusket eller forkert udført arbejde skal rettes op.
Dette er der heldigvis råd for, hvis din håndværker var medlem af Dansk Byggeri på tidspunktet, hvor I skrev under på kontrakten. Så hjælper Byggaranti nemlig med at udbedre skaderne for helt op til 100.000 kroner op til fem år efter, at det originale arbejde blev udført.
Derfor kan det altså meget hurtigt vise sig at have været en rigtig god beslutning, da man valgte at gå efter en håndværker, der var med i en garantiordning.
Held og lykke med byggeprojektet.