Den perfekte nytårsfest

0

Hvert år er det den samme historie. Alle glæder sig i månedsvis til det, der skal være årets fest. Dresser sig op i deres stiveste puds, køber nye kjoler og tropper forventningsfulde op til den nytårsfest, der altid skal være bedre, vildere og sjovere end den foregående. Alt er planlagt, maden er god og selskabet ligeså. Men der er bare noget med de der forventninger. De kan få selv den bedste fest ned med nakken. Derfor skuffer nytårsfesten virkelig ofte.

I år er det så undertegnede, der har fået den vanskelige opgave at holde årets bedste fest, og for at slippe så succesfuldt som muligt fra den opgave, har jeg tænkt mig at holde mig til nogle helt simple principper.

For det første vil jeg holde mig langt fra dresscodes, temaer og fællesforberedelse for at undgå, at forventningerne bliver skruet i vejret. Så er den værste fjende elimineret.

Derefter vil jeg sørge for, at udstyret er simpelt, men i orden. Det er altså bare lidt sjovere at skåle det nye år velkommen i glas, der rent faktisk klirrer, når man støder dem mod hinanden, Derfor har jeg også anskaffet mig nogle nye champagneglas, der skal pryde borddækningen.

Til sidst vil jeg sørge for at invitere mine bedste venner. Ikke nogle tvangsinvitationer. Kun de mennesker, jeg allerbedst kan lide.

Dermed bliver champagne plus gode venner i en simpel kombination min løsning på den svære opgave, det er, at holde den perfekte nytårsfest.

Leave A Reply

Your email address will not be published.