Nyt fra Fede Finn & Funny Boyz

0

Fede Finn & Funny Boyz

Kære Venner

For bare 3 måneder siden, stod jeg, bette Fede Finn, helt alene. i verden……..syg, uden musikere, uden knist og kunne se frem, til et liv som folkepensionist.

En stemme i mit indre sagde …..du er alt alt for ung, har formeget krudt til bare at begrave dine spader. Se at få ordnet synet og komme lidt ud og se på damer, der er 10.000 musikere og sangere i Danmark som alle er bedre end dig, find 4 af dem, hvor svært kan det være?

Dagbladet BT hjalp med at fortælle historien, og ind i min mailbox, min post og på sms’er kom der i om egnen af 500 ansøgninger, fra meget kvalificerede og kompetente folk. Der var faktisk mange af dem, jeg ville ha’ givet min højre hånd for at hænge ud med.

Jeg samlede blodet i hjernen henover nytår og jeg havde på en e-mail, hyret sangerinden Katrine Daugaard fra Odense. Alle vore fantastiske bookere pressede nemlig på, vist nok på vegne af kunder, at de ville se billeder, samtidig dukkede hele 3 tv-produktions selskaber og ville producere reality tv, og vi skulle i den forbindelse bare holde vore kæft, det kan man bare ikke i den situation.

Vi var i den grad presset, så vi besluttede 11. januar, at Fede Finn & Funny Boyz udsender nyt album 11. april 2016. Vi begyndte at lægge planen så det kunne nåes. Vi var nød til at arbejde i 4 studier samtidig, og samtidig, ind i mellem et par store øjenoperationer, finde musikere ….. det er noget af en opgave.

Nu var Katrine Daugaard ombord, og jeg fandt ud af, for første gang, at have en musiker ombord, som jeg skulle bremse i arbejds raseri.

Vi skulle desuden tilpasse opstart, rekruttering af nye folk i takt med tv-holdet havde tid den dag, det kan godt gi’ lidt bøvl. Vi kom igennem det hele ved at invitere til kæmpe auditions i København.

Nu kunne diverse indspilninger speedes op, ååledes at vi i skrivende stund står med et færdigt album ”Ren Røv At Trut I”, med en skøn sangerinde, 3 yderst kompetente musikere og Fede Finn klar til at erobre Danmark, klar til at møde glade publikummer rundt i landet, med en flok helt nye og fantastiske sange.

For mig er det stort og en af mine store drømme, at finde en sangerinde, som turde synge årets sang i 2016 ”JYDEKROGEN”. Vi har genindspillet sangen for meget tydeligt at markere, at den faktisk er Fede Finn & Funny Boyz største hit siden ”Kærligheden Brænder”.

Onsdag den 13. april lyder start skuddet, re lanceringen, premieren i Svendborg hvor kun 3 af os er på plads og den efterfølgende weekend den 15. og 16. april er vi, alle 5 på plads ved Bellahøj Kræmmermarked i nyt outfit, med ny energi og i en stærkt forynget udgave af Fede Finn & funny Boyz.

Der er sket det meget glædelige, at det i øjeblikket nærmest vælter ind med spillejob, så med langt over 100 koncerter, kan vi næsten ikke vente med at komme ud og møde Danmarks bedste publikum, som er den egentlig årsag til at Fede Finn & Funny Boyz er en fast bestandt del af sommerfesten, endda år efter år.

Det bliver et fantastisk år, nye folk i bussen, et guitar koryfæ med et cv, som ingen i Danmark kan matche, en syngende kolibri, 2 kompetente musikere og Fede Finn.

Vi glæder os som små børn til et fantastisk dansk publikum og en tour som vil frem.

Det bliver ud at køre med de skøre.

Beste hilsner Fede Finn

Leave A Reply

Your email address will not be published.