Skal du prøve glamping i år?
Har du hørt om glamping endnu?
De sidste 4-5 år, har det været en af de mest søgte ferieformer om sommeren i Danmark. Det er sket meget ud af det blå, og er hurtigt blevet populært, og med god grund.
Glamping er en form for luksus camping, hvor du ikke behøver at sove på jorden, eller med et lille liggeunderlag, for at komme en tur ud i naturen. Teltene er udstyret med senge og andre møbler, og der er tit køkken og eget toilet. Du kan altså komme ud og opleve naturen, selvom du måske normalt er meget til luksus og hotel rejser.
Se de mange muligheder du har for at prøve glamping.
Der er noget at lave for enhver smag. Det er tit afslapning der er i fokus, når der snakkes om glamping, men det er ikke det eneste man kan lave. Det ville også være en skam, at være taget ud i den flotte natur, bare for at sidde og slappe af. Der er ofte rig mulighed for at tage ud i naturen på en vandretur eller med cykel, andre glamping ophold tilbyder også udstyr som paddleboard og kajakker, der gør det muligt at komme ud på vandet. Derudover har Danmark selvfølgelig også meget kultur og historie at byde på. Så der skulle meget gerne være noget for enhver smag.
Her er tre gode grunde til at du burde overveje glamping, næste gang du skal bestille en ferie:
- Afslapning: At komme ud i naturen, og væk fra storbyens stress og jag, er helt sikkert et kæmpe plus, når man glamper. Du vil efter en weekend væk fra det hele, være helt frisk i hovedet, og klar til at komme igang igen.
- Bæredygtighed: Det er en meget bæredygtig måde at holde ferie på. Først og fremmest er det en utrolig minimalistisk måde at holde ferie på. Der er fokus på at slappe af i nuet, og have det fedt i naturen. Derudover behøver du ikke skulle flyve nogen steder hen, da der er masser af muligheder for glamping i Danmark.
- Børnevenlig: Glamping er samtidig en utrolig børnevenlig måde at holde ferie på. Der er ikke så mange regler, og det er oftest rigtigt sjovt for børn at være i naturen.
Så hvorfor ikke prøve noget nyt i år? Tag en tur ud i den danske natur, og se hvorfor trenden er blevet så populær.