Hvordan Forskning Har Forbedret Synet

0

Synet har altid været en af de vigtigste sanser for os mennesker. Derfor har forskning haft særligt fokus på at forbedre eller genoprette vores syn. Gennem tiden har øjenforskning gjort store fremskridt i netop dette, hvor nye innovative teknologier og behandlingsmetoder er opfundet med det formål at bekæmpe synstab og øjensygdomme. Det er alt lige fra ny medicin og nye behandlinger til teknologiske fremskridt, som har været med til at åbne op for nye muligheder. Forskningen kan derfor give mennesker med synstab eller synsnedsættelse håb om tydeligt at se verdenen på ny. I denne artikel dykker vi ned i, hvordan bioniske øjne, celleterapi og øjenlaseroperationer kan genoprette eller forbedre synet.

Bioniske øjne

Forskere udvikler allerede i dag avancerede kunstige øjne, også kaldet bioniske øjne, til mennesker med synstab. Bioniske øjne er visuelle proteser, som kun fungerer, hvis personen tidligere har haft evnen til at se. Protesen kræver nemlig, at vores naturlige nervesystem og hjernebaner stadig er intakte. Hvis det fysiologiske netværk, som tillader synet, er ødelagt, kan det bioniske øje ikke genoprette synet. Har en person mistet et øje eller fået hovedtraume som følge af en ulykke, har vi endnu ikke teknologien til at skabe syn eller øjne på ny. 

Bioniske øjne er teoretisk set artificial kropsdele, som fungerer ved hjælp af elektrisk stimulation. Dog er de bioniske øjne på nuværende tidspunkt mere en forstærkning af synssystmet. Bioniske øjne indsættes på eller omkring øjet med et kirurgisk indgreb, hvor den elektriske stimulation arbejder i de områder af det visuelle system, som stadig er funktionelle, men som ikke længere modtager de rette informationer.

Eksisterende bioniske øjne 

Argus II implant var det første udviklede FDA-godkendte bioniske øje til at genoprette synet hos patienter, som lider af retinitis pigmentosa. Dog valgte Second Sight, ejeren af Argus II implant, at droppe teknologien i 2020. I dag har Vivian Medical, Inc. overtaget feltet ift. bioniske øjne og har introduceret en ny eksperimentel version af bioniske øjne kaldet Orion II. Denne protese kan genoprette synet til patienter som lider lang række øjenlidelse, herunder grøn stær, diabetisk retinopati, skader på den optiske nerve og andre sygdomme.

Behandlingsmetoder

En behandlingsmetode, som der forskes meget i, er stamcelleterapi, hvor forskningen løbende kommer med nye opdagelser. I januar 2023 kunne en undersøgelse fra University of Wisconsin-Madison konkludere, at nethindeceller skabt i laboratorie-skåle reagerer på samme måde som sunde nethindeceller, når de udsættes for forskellige bølgelængder og intensiteter af lys. Derudover kunne cellerne også forbinde sig med andre typer af nethindeceller og dermed kommunikere med dem. Et øje, som har nedbrudte og ødelagte celler, har mulighed for med celleterapi at få genoprettet og forstærket synet.

Øjenlaseroperationer

Det er ikke kun blinde og andre, som har stærkt nedsat syn, som kan drage fordel af forskningen. Siden 1987 har vi udført øjenlaseroperationer med det formål at komme af med brillerne og kontaktlinserne. Siden da er teknologien kun blevet bedre, hurtigere og mere præcis. 

LASIK teknologi

En almindelig teknologi til øjenlaseroperationer i dag er LASIK. LASIK er laserkirurgi, som kan korrigere for nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl. Teknologien er i dag så veludviklet, at den kan korrigere langsynethed op til +7, nærsynethed ned til -15 samt bygningsfejl op til 6 dioptrier. LASIK-teknologien bruges til at lave en tynd og cirkulær flap i hornhinden, hvorefter kirurgen folder flappen tilbage for, med Excimer laser, at fjerne små dele af væv og omforme hornhinden. Denne proces gør synet klarere og bedre end før. Når man er langsynet, er øjet for kort, hvilket betyder at lysets stråler samles i et punkt bagved nethinden. Er man derimod nærsynet, er øjet for langt, hvilket får lysets stråler til at samles i et punkt foran nethinden. For perfekt syn skal lysets stråler samles på nethinden, hvilket laseroperationen hjælper med at opnå. 

WAVEFRONT teknologi

En anden teknologi er WAVEFRONT, som har til formål at give Super Vision. Super Vision er et laser- og computersystem, som er udviklet af NASA for at forbedre astronauters syn. Teknologien kan behandle 850 punkter selektivt på hornhinden, hvilket resulterer i optisk renhed med det formål at give et syn, som er bedre end 100%. I dag er det muligt at blive behandlet med WAVEFRONT teknologien i Danmark hos Øjenlægen Peter Brincker. 

Overvejer du at slippe af med brillerne og kontaktlinserne i hverdagen, så er det blandt andet muligt at få en gratis forundersøgelse til øjenlaseroperation på Øjenklinikken Hørsholm, Øjenlægen Peter Brincker eller Lirema Øjenklinik.

Læs også om myter og fakta om øjenoperationer her.

Leave A Reply

Your email address will not be published.