Influenceren: Modeindustriens nye magthaver

September er modeindustriens nytår. Det er starten på en ny sæson, og for de fleste modebyers vedkommende, er det også i denne måned, at der afholdes modeuge. Det gælder for New York City, der netop har afholdt mode uge d. 8-12 september. Denne uge viser amerikanske designere deres vision for forår/sommer 2023. Altså hvad vi skal iføre os til næste sommer! I modebranchen kan man aldrig være for meget på forkant. Begivenheden tiltrækker creme de la creme af modeverdenens spidser. Alle fra modeinteresserede kendisser, modeller med kendisstatus og ikke mindst en af de modeindustriens nyeste powerhouses: Influenceren. Hvor det traditionelt har været modeller, Hollywoodstjerner og andre kendisser, der har siddet front-row til de vigtigste modeshows, så har influencers i stigende grad fået en fast plads på første række.

Affiliate marketing

Det er næsten ikke den branche, hvor Affiliate Marketing ikke er en vigtig del af marketingstrategien. Men det gælder i særlig grad produktbaserede B2C virksomheder. Særligt har modevirksomheder taget strategien med affiliate marketing til sig. Det gælder særligt på platformen Instagram. Affiliate Marketing er i bund og grund forretningsmodellen for influencers. Influenceren modtager kommission for at vise et produkt frem på deres Instagram. Det er yderst lukrativt for både influencer og virksomhed. Har en influencer flere hundredetusinder følgere, bliver brandet altså eksponeret for alle disse potentielle kunder, der befinder sig i den niche.

Denne nye form for marketing er altså næsten ikke til at komme udenom. Der er endda flere eksempler på influencers, der indleder design-samarbejde med en influencer. Her indtræder influenceren altså som designer og ikke kun eksponent. Blandt influencere i Danmark, der har formået at lave dette cross-over kan nævnes Pernille Teisbæk, der designer for skobrandet Gia Borghini under navnet Gia x Pernille Teisbæk. Også influenceren Emili Sindlev har i 2021 designet sko i samarbejde med brandet Bettine Vermillon.

Fra influencer til designer

Men det er ikke kun samarbejder, hvor en influencer får mulighed for at designe en kollektion eller to for et mærke. De to italienske influencer power-houses Gilda Ambrosio og Giorgia Tordini sprang i 2016 ud som designere med eget brand nemlig det super-hypede The Attico. Efter flere designsamarbejder og jobs som konsulent for designere og modehuse, tog de to influencere altså springet og startede deres eget. At gå fra at være influencer til at være designer med eget brand er en succesfuld tilgang – når det altså lykkes. Som influencer har man altså opbygget en følgerskare på måske flere hunderedetusinder følgere. Der er altså opbygget et tillidsforhold mellem influenceren og hendes følgere. De stoler på hende, ser op til hende og køber med glæde de produkter, som hun anbefaler. Men i stedet for at bruge denne brand-power til at sælge andres produkter, krydser mange altså over og starter deres egen virksomhed.

Fra model til influencer

Mange influencere har allerede en eller anden form for genkendelighed, og herfra er det oplagt at springe ud som influencer. Mange starter også op som helt ukendte, men der kan vejen være en del længere op til en følgerskare på flere tusinder. Der er flere eksempler på danske influencers, der først har haft en plads i populærkulturen, hvor deres genkendelighed altså hjalp dem på vej til at opbygge en stor følgerskare. Særligt modeller, der har været et kendt ansigt fra kampagner, magasinforsider og – i nogle tilfælde – sladderbladene. Her kan nævnes model Mathilde Gøhler, der er en af de helt store influencers herhjemme med hele 1,3 millioner følgere på Instagram. Faktisk er hun overgået af model Josephine Skriver, der har hele 7,7 millioner følgere.

Micro- og megainfluencers

Med en følgerskare i millionklassen kan influencers som Skriver og Gøhler tjene titusindvis af dollars på hvert opslag. Men mindre kan også gøre det. Et eksempel er model Vanessa Stuhr Ellegaard, der på Instagram har 24.500 følger. Vanessa Stuhr Ellegaard lander derfor i kategorien micro-influencers på Instagram. Microinfluencers kan, ifølge Vox, tjene mellem 40.000-100.000 dollars om året udelukkende ved affiliate marketing. For mange brands er det faktisk en strategi at gå efter samarbejder med mindre influencers, da det ofte er en bestemt niche, som disse befinder sig i. Det handler altså i langt højere grad om at ramme præcist frem for bredt. Mange brands har heller ikke et marketingbudget, der kan matche en mega-influencers pris. På den måde er affiliate marketing et område, hvor alle spillere kan være med.