Sådan navigerer du bedst i en inkassosag

Der kan være flere forskellige årsager til, at man ikke kan eller vil betale penge, man skylder. Men uanset hvad bevæggrunden er, så vil dit udestående efter nogen tid højst sandsynligt blive overført til et inkassofirma. Sker det, så vil din gæld fremadrettet blive håndteret af et inkassofirma eller en advokat frem for den virksomhed eller privatperson, som du skyldte penge til at starte med. 

Derfra vil det altså være inkassofirmaet eller advokaten, der får overdraget din gæld. Det vil også være selvsamme, der har kontakten til dig, og som du skal finde en løsning på betaling sammen med. Er du af forskellige årsager uenig i opkrævningen, vil det måske være nødvendigt at gå rettens vej. Men har du af andre årsager ikke mulighed for at betale et retligt opkrævet beløb, så kan et inkassobureau give dig muligheder for en afbetalingsordning. 

Hvordan ender man i en inkassosag?

For at din manglende betaling bliver overdraget til et inkassofirma er der forskellige skridt, der skal følges først. 

  1. Du skal modtage en skriftlig varsel fra virksomheden med en frist på 10 dage til at betale dit udestående, før sagen kan overdrages til inkasso.

Denne frist starte fra virksomheden afsender rykkeren til dig. Der kan være forskellige årsager til, at du måske ikke modtager varslen rettidigt, men i dette tilfælde er ligger ansvaret hos dig. Det vil sige, at fristen gælder fra virksomheden afsender varslen – uanset om du modtager den eller ej. 

  1. Ved denne varsel bliver der typisk vedlagt et rykkergebyr, selv før sagen ville blive overdraget til en inkassobureau. Virksomheden, du skylder penge til, har også ret til at opkræve renter af det udestående udover rykkergebyret. 

Du skal altså modtaget mindst én rykker med varsel om inkasso, før din sag kan overflyttes til et inkassobureau. Den virksomhed eller privatperson, du skylder penge, må højst sende 3 tykkere á 100 kr. pr. styk. 

  1. Inkassobureauet, som din sag er overdraget til, har nu pligt til at oplyse dig om overtagelsen af inddrivelsen af din gæld, samt beløbet og hvem du skylder penge til. 

Bliver din sag overdraget til et inkassobureau, vil der være en del omkostninger, som du som skyldner vil blive pålagt. Disse omkostninger og gebyrer er lovreguleret, hvorfor de ikke kan modargumenteres eller ophæves. Samtidig er der også grænser for, hvor meget disse ekstra opkrævninger og gebyrer må koste dig. 

Hvad gør du nu?

Er du havnet i en inkassosag, er det bedste du kan gøre, at tage kontakt til inkassofirmaet hurtigst muligt. Jo længere tid, der går, inden du får lavet en afdragsordning, jo større er sandsynligheden for, at du ikke har meget indflydelse eller medbestemmelse på afdragsordningen. Inkassobureauet ønsker at nedbringe din gæld med en realistisk afdragsordning, som igangsættes hurtigst muligt. Ved at lave en aftale med inkassobureauet hurtigst muligt, kan du få en aftale om henstand, hvor du altså venter nogen tid med at påbegynde afbetalingen.

Det kan ikke anbefales at påbegynde en afdragsordning, der ikke er realistisk, og som du af den grund ikke overholder. Dette vil gøre stor skade på din sag. Kan du ikke overholde afdragsordningen en inkassobureauet, vil din sag blive videresendt til fogedretten. Og det bliver nu trukket ind i retssag. Dette vil samtidig resultere i at du bliver  noteret i RKI, hvilket kan gøre stor skade på din privatøkonomi langt ud i fremtiden – selv efter du skulle have udbetalt dit udestående. 

Hvilke regler gælder for inkassosagen?

I Danmark er inkassosager stærkt reguleret, og der findes derfor retningslinjer for, hvordan inkassobureauet må håndtere din sag. 

  • Inkassobureauet må gerne besøge dig hjemme, men det skal varsles i rimelig tid. Er du ikke hjemme ved føærste forsøg, må inkassobureauet besæge dig uden varsel. Formålet med besøget er, at komme i kontakt med dig for at indgå en aftale. Et fysisk besøg sker altså kun, hvis ikke du besvarer inkassobureauets henvendelser. 
  • Inkassobureauet må ikke opføre sig truende, og skal optræde høflige og saglige. De må heller ikke tage kontakt til din arbejdsplads, venner eller familie. De må kun oplyse dig om, at du risikerer at ende i fogedretten eller i RKI. 
  • Breve og rykkere, som du modtager med posten fra inkassobureauet må ikke skilte med ord, der indikerer at dette er en inkasso-opkrævning eller -rykker. 

RKI

Din manglende betaling til inkassobureauet vil i langt de fleste tilfælde medføre, at du bliver registreret i RKI. RKI – Ribers Kredit Information – er et register over dårlige betalere i Danmark, som de alle penge. og kreditinstitutter har adgang til. Er du registreret som dårlig betaler i RKI vil det være tæt på umuligt at låne penge. Du vil endda kunne opleve, at du ikke kan oprettet noget så simpelt som en abonnementsordning på en mobiltelefon, hvis du er registreret som dårlig betaler i RKI. Det kan altså skabe store problemer for din privatøkonomi og din dagligdag. Det er forskellige regler for, hvor længe efter at du har betalt din gæld, at du ikke længere vil være registreret i RKI. 

Kontakt inkassobureauet

Det, der altså er det mest hensigtsmæssigt at gøre, er at altså kontakte inkassobureauet hurtigst muligt og få en realistisk afdragsordning på plads. Ignorerer du inkassobureauet eller vælger ikke at tage kontakt, så bliver problemet kun værre. Så vil sagen altså overgå til retten, og du vil blive registreret i RKI. 

Inkassobureauer svarer gerne på spørgsmål – både hvis du er i en inkassosag som skyldner eller som forurettede. Du kan med fordel kontakte Euroincasso Aps og høre nærmere om, hvad der er bedst at foretage sig uanset hvilken side af inkassosagen, du står på. Euroincasso Aps vil, som størstedelen af alle andre inkassobureauer, råde dig til at tage kontakt til det inkassobureau, som din gæld er overdraget til. Jo før du standser processen, jo bedre. Formålet er, at du ikke skal ende i RKI eller i retten. Et inkassobureau som Euroincasso Aps, der har mange års erfaring, ved at det er vejen frem for alle parter – skyldner, forurettede og inkassobureau.