Kan bæredygtigt tøj være cool?

Vi ved alle sammen, at vi bør leve mere bæredygtigt. Klimaet og miljøet er under pres og vores forbrugsvaner er medvirkende til problemet. Den kendsgerning kan i sig selv være abstrakt og svær at forholde sig til. Det nye bæredygtige tøjmærke Nublik har viet deres forretning til netop denne problemstilling. 

De fleste af os gør det, så godt vi kan: Vi affaldssorterer og tager genbrugs nettet med, når vi skal ned og købe ind. Det gør en forskel, men hvis vi virkelig skal rykke noget, så er det et andet aspekt af vores forbrugsadfærd, vi skal kigge efter i sømmene – nemlig vores hang til nyt smart tøj. 

En af de værste klima- og miljøsyndere er nemlig tekstilindustrien. Her handler det ikke kun om miljøet, men også i høj grad om de sociale forhold og arbejdsvilkår, som tøjet bliver produceret under. 

Bæredygtighed er også fair arbejdsforhold

Senere års store fokus på miljø og klima også skabt grobund for innovation, og her kan Nublik nævnes som frontløber. For Nublik handler bæredygtighed ikke kun om produktion og materialer – det er lige så meget om forbedring af arbejdsforholdene i industrien. Nubliks tilgang til bæredygtigthed er nemlig holistisk, idet der både er fokus på miljø, klima og mennesker i produktionen. 

Nublik har en fabrik-til-forbruger forretningsmodel, hvilket gør det muligt at have en transparent supply-chain. Nublik arbejder altså tæt sammen både leverandører og produktion og kan på den måde sikre, at deres samarbejdspartnere lever op til fair industri-standarder og etiske arbejdsforhold.

Genbrug og plantefarve

Ved at benytte genanvendte materialer i produktionen efterlever Nublik deres ønske om at reducere og genbruge så meget som muligt. Det foregår ved, at tøjet bliver nedbrudt til garn igen og derefter indfarvet på ny med farve udvundet fra plantematerialer. I den proces er der et minimalt aftryk på miljøet, og de naturlige farver er hverken skadelige for miljøet eller de mennesker, der arbejder med indfarvningen. 

Dertil er Nubliks indpakning, mærkater, kasser mm. lavet af 100% genbrugsmateriale. Du vil ikke modtage en eneste plastikpose fra Nublik, da alle poser er lavet af bionedbrydeligt majsstivelse.

Kompromisløst design

Udfordringen for bæredygtige tøjmærker som Nublik er, at de ikke kun skal leve op til skrappe miljøkrav – tøjet skal samtidig være af lækker kvalitet og i moderigtige styles. Med andre ord skal de kunne konkurrere med de ikke-bæredygtige tøjmærker. Forbrugerne har nemlig høje krav, og vil sjældent gå på kompromis med pasform, look og kvalitet. Det kan derfor være en udfordring for bæredygtige tøjmærker at skulle konkurrere på design og kvalitet og samtidig leve op til de strenge miljøkrav. 

Miljøbelastning er uncool

Nublik er ikke bange for at løfte opgaven og tage udfordringen op. Det handler om, at vise til omverdenen at man både kan være øko-venlig og klæde sig cool samtidig. Det er i virkeligheden virksomheder som Nublik, der kan gøre den helt store forskel i vores forbrugskultur. Ved deres kompromisløse tilgang til at forene kvalitet, design og bæredygtighed kan de nemlig rykke ved, hvad der gør et stykke tøj cool. 

I dag forholder det sig sådan, at forbrugerne ikke ønsker at gå på kompromis med design, look og fashion. Men med ambitiøse bæredygtige tøjmærker som Nublik kan man forestille sig en fremtid, hvor bæredygtighed og ordentlig produktionsforhold er en afgørende faktor for forbrugerne. Hvor det simpelthen ikke er cool at gå i tøj, der er produceret under miljøbelastende forhold. Du kan se Nubliks udvalg af cool og bæredygtigt tøj til både mænd og kvinder. Følg dem også på Instagram og Facebook.