Hvordan bliver man parkeringsvagt?
Parkeringsvagten. En person, der ikke altid bliver taget imod med åbne arme, da der ofte medfølger en form for økonomisk udgift. Og der er ingen tvivl om, at en parkeringsbøde er irriterende penge at skulle af med.
Men hvad kræver det egentlig at blive parkeringsvagt? Og hvilke arbejdsopgaver er forbundet med det at være parkeringsvagt?
Det kigger vi nærmere på her.
Ansigtet udadtil
Parkeringsvagten er parkeringsselskabets ansigt udadtil og den person, parkanterne kan komme i kontakt med på de mange parkeringsselskaber rundt om i landet. Det vil med andre ord sige, at man i jobbet som parkeringsvagt dagligt er i kontakt med mange forskellige mennesker, og det stiller nogle naturlige krav til bestemte kvalifikationer.
Særligt vigtigt er det, at man er i besiddelse af et toptunet servicegen samt at man er i stand til at arbejde selvstændigt med en høj grad af fleksibilitet.
Derudover skal man som person være i stand til både at bevare overblikket samt kunne skabe sig overblikket. Parkeringsvagtens primære opgave er selvsagt at udføre parkeringskontrol herunder sikre sig, at alle regler i det pågældende parkeringsområde er overholdt. Er de ikke det, er det ligeledes parkeringsvagtens opgave at udstede kontrol gebyrer.
Der er en høj grad af frihed, under ansvar, forbundet med hvervet som parkeringsvagt, da man enten operer på egen hånd eller sammen med en kollega. Derfor er det nødvendigt med et højt niveau af disciplin og fokus, så man sikrer sig at nå de omkring de områder, der skal afdækkes i løbet af en arbejdsdag.
Styrke og mod
Som tidligere nævnt, er det ikke alle mennesker, der er lige positivt indstillet over for parkeringsvagtens arbejde og de kontrolgebyrer, der bliver udstedt. Det er samtidig ikke alle parkanter, der er i stand til at styre deres temperament, og det ender i mange tilfælde med at gå ud over parkeringsvagten.
Det kræver derfor stor personlig styrke at være parkeringsvagt, da for eksempel ukvemsord og truende adfærd ses med jævne mellemrum. Derudover skal man være opmærksom og hjælpsom, da mange parkanter i løbet af en dag vil henvende sig med spørgsmål særligt til de parkeringsregler, der gælder i det områder, de befinder sig i.
Uddannelse
Der kan være mange indgange til jobbet som parkeringsvagt, da der ikke findes en dedikeret uddannelse til hvervet. Derfor er det op til de enkelte parkeringsselskaber at vurdere, om man er en egnet kandidat eller ej.
Søger man eksempelvis job hos EuroPark (APCOA), skal man som nyansat igennem et internt uddannelsesforløb, hvor der er fokus på både den teoretiske og praktiske oplæring. I tillæg til det interne uddannelsesforløb skal man som ny i job hos EuroPark også gennemføre et kursus i konflikthåndtering.
I Københavns Kommune skal nyansatte parkeringsvagter gennemføre en teoretisk uddannelse på tre uger efter ansættelse. Uddannelsen færdiggøres med en skriftlig prøve i færdselslovens og parkeringsbekendtgørelsens bestemmelser om parkering. Derudover er der en 5-ugers periode, hvor man er i parktik som parkeringsvagt. Først herefter må man pålægge afgifter.
Der findes, udover selskabernes individuelle uddannelsesforløb, en basisuddannelse for P-vagter – en arbejdsmarkedsuddannelse, der kan gennemføres over fem arbejdsdage med egenbetaling.
Hvem kan man arbejde for?
I ovenstående er det blevet nævnt, hvad et kræver for et job hos EuroPark, men det er ikke den eneste virksomhed, der beskæftiger parkeringsvagter.
Herunder kommer en liste med en række af de parkeringsselskaber, der opererer i Danmark.
Q-Park
En af landets største parkeringsselskaber med parkeringspladser i de største byer.
Jeudan Parkering
De fleste forbinder formentlig Jeudan med deres ejendomsvirksomhed, men de tilbyder også bemandet parkeringsanlæg i København.
Onepark
Stræber efter at være den foretrukne leverandør af parkeringsservice i Danmark.
APCOA
Parkeringsarealer i mere end 80 danske byer og har en ambition om at være Danmarks foretrukne parkeringsselskab.
DinParkering
Mange års erfaring. Foretager kontrol og vedligeholdelse i og omkring København
ParkZone
Mange års erfaring med administration af parkeringspladser og mulighed for skræddersyede løsninger.