Vælg din håndværker med omhu!

Går du med tanker omkring et byggeprojekt? Så bør du læse med her.

Vi oplever desværre alt for ofte hos Faurbohus i Holbæk, at overtage kunder fra andre håndværkervirksomheder, som ikke har haft rent mel i posen. Det indebærer kunder, som på den ene eller anden måde føler sig snydt. Det kan enten være i form af en håndværker, som ikke dukker op, eller håndværkere som simpelthen ikke udfører arbejdet ordentligt. Kunden vil typisk have forudbetalt et stort beløb, som de aldring nogensinde får igen – hverken i form at et stykke arbejde, som de bliver glade for, eller i form af en refundering. Det er derfor heller ikke en overraskelse for os, når man f.eks. i Operation X på tv2 støder på den ene efter den anden virksomhed, som har snydt et stort antal af kunder.

Det er desværre et stort problem i branchen og har været det i længere tid. Mange mennesker har derfor til deres store ulykkelighed oplevet, at brænde nallerne ved at vælge denne type af virksomheder.

Der findes heldigvis også mange ærlige og fantastiske håndværkervirksomheder i Danmark, som gør det til en dyd, at levere et godt stykke arbejde, som kunderne bliver glade for i rigtig mange år. Virksomheder som har respekt for, at kunderne lægger store summer, hvor de muligvis har været nødsaget til at tømme sparregrisen. Det er disse virksomheder, som vi hos Faurbohus har et ønske om, at kunderne finder. Vi har derfor samlet et par tips, som man kan anvende, når man leder efter håndværker.

Kan din omgangskreds anbefale nogen?
Det er altid en god ide, at spørge andre til råds. Hvis en af dine bekendte kan anbefale et firma, vil chancen for at blive snydt, oftest være markant mindre

Led efter anmeldelser på nettet
Internettet er fyldt med anmeldelser – brug dem til din fordel. Af sider kan man med fordel benytte sig af Trustpilot, som typisk vil være den side, hvor at man kan finde flest anmeldelser. Google & Facebook kan også anvendes.

Er tilbuddet for godt til at være sandt?
Det er altid en god ide, at indhente flere tilbud – især på store opgaver. Hvis et tilbud er langt billigere end andres, vil det typisk være for godt til at være sandt. Brug generelt din sunde fornuft.

Vi håber, at disse råd kan være behjælpelige, når du en dag skal ud og finde håndværker til dit projekt.