Giv din bolig nyt liv: Gulvtæpper og nye gulve giver din bolig fornyet energi

Nyt gulv kan pryde enhver bolig og sildebensparket har altid været et hit. I dag er der mange forskellige former for sildebensparket, i alle mulige forskellige materialer og med forskellige typer af overfladebehandling. Uanset hvad man er til, så kan vi ikke komme udenom, at gulvet er en slags accessori til boligens rum. Uanset hvad man gør, så kan den mindste ændring gøre hele forandringen.

Er gulvtæppet helt yt?

I mange år har væg-til-væggulvtæppet været på vej ud af de danske hjem. De er blevet erstattet af trægulve i alskens afskygninger samt vinylgulve og tæppefliser. Tæppefliser er især blevet moderne på kontorer, hvor akustikken gerne må nedtones. Desuden er løse gulvtæpper også en slags støddæmper for møbler. Fx beskytter de et trægulv, som ellers ville blive mærket af fx stoleben – det afhænger selvfølgelig også af træets hårdhed.

Mange anvender også sådan noget som fx kokostæpper i entreen eller udenfor på terrassen eller i udestuen, da de er meget hårdføre over for slitage, og så tager de det værste møg under skoene.

Når gulvtæpper skaber rum i rummet

Endvidere kan løse gulvtæpper give en større rummelighed i rum, hvor der fx er flere forskellige konstellationer af rum. Lad os sige, at der både er spisestue, stue og kontorplads i ét og samme rum. Her kan det give en slag illusorisk rumdeling, hvis man placerer de forskellige ”rum” på fx hver deres gulvtæppe. På den måde skabes der en slags zoner, med deres eget udtryk og funktion.  

Fordelene ved gulvtæpper er;

  • at de kan fjerne en stor del af akustikken
  • at de kan definere flere rum i rummet
  • at de giver en øget komfort og rummelighed

Ulemperne ved gulvtæpper er;

  • at de kan indeholde rigtig mange bakterier og skidt
  • at de er sværere at rengøre og rense for pletter
  • at nogle tæpper kræver mere vedligehold end andre

Tæpper har mange forskellige funktioner alt efter hvad man ønsker. Selvom man har investeret i fx sildebensparket, så kan et lille løst tæppe gøre gulvet endnu mere fremtrædende. Eksperimentér og opdag din boligs mange uudnyttede muligheder.