Gør-det-selv tips til din bolig

0

For mange virker det helt uoverskueligt at selv skulle kreere noget til boligen. De fleste mennesker vælger at købe sig til tingene, selvom det er et hyggeligt projekt at lave tingene selv. Det behøver ikke at være svært at sy eller strikke fine ting til din bolig, og derfor giver vi dig her nogle gode idéer til hvad du let kan kaste dig ud i, selvom du ikke er ferm med en symaskine eller med strikkepindene.

Hækl dine egne karklude og pas på miljøet

En af de helt store gør det selv-tendenser i øjeblikket er, at man selv skal strikke sine karklude. Det er ikke kun sjovt og hyggeligt at strikke sine egne karklude, det er også rigtig godt for miljøet. Hvis du køber de klassiske karklude nede i supermarkedet, er du med til at belaste miljøet. Karkludene fra supermarkedet indeholder nemlig omkring 20% plastic, som ender i naturen via vask og slid. I stedet for at købe de miljøskadelige engangsklude, bør du hellere lave dine egne karklude. Det er supernemt, og her får du en god opskrift for begyndere. Hvis du er i tvivl om, hvordan man strikker de forskellige slags strik, kan du let finde en video på YouTube, som viser dig hvordan.

  • Først skal du slå masker op. Du skal slå 61 masker op og herefter strikke 6 rækker ret.
  • Herefter strikker du skiftevis 1 række ret og 1 række vrang, indtil du nærmer dig den ønskede længde.
  • Til slut skal du strikke 6 rækker ret, og den sidste maske skal lukkes af.
  • Hvis du har en hæklepind, kan du let hækle en flot kant rundt om karkluden, så den ser ekstra fin og færdig ud.

Lav fine viskestykker

Hvis du ønsker at tilføje mere fint og hjemmelavet, kan du samtidig sy nogle fine viskestykker til dit køkken, måske endda nogle, der matcher dine karklude. Det er ganske simpelt at lave sine egne viskestykker. Først og fremmest skal du finde noget flot stof i bomuld, som er det bedste stof til viskestykker. Du kan roligt købe et par meter stof, for når du først går i gang med at lave fine viskestykker, er det svært at stoppe igen. Fremgangsmåden er ganske simpel:

  • Klip stoffet til efter et gammelt viskestykke, fold kanterne og sy kanterne pæne og lige.
  • Hvis du ønsker motiver på dit viskestykke, kan du nemt finde fine motiver på nettet, eller du kan tegne dit eget.
  • Stryg herefter Hi-fix bag på motivet, klip motiverne ud, hvorefter de stryges på viskestykket.
  • Nu mangler du blot at sy kanten på motiverne fast, så de bliver lige præcis der, hvor de skal. Det holder bedst, hvis du syr siksak-sting.

Som du kan læse, er det ganske simpelt at lave fine tekstiler til dit køkken helt selv. Oven i købet gør du noget godt for miljøet, ved at strikke dine karklude selv.

Leave A Reply

Your email address will not be published.